Billede

Uheldsfaktorer for udrykningskøretøjer

En litteraturundersøgelse udført af forskere fra USA og Korea har beskrevet risikofaktorer i forbindelse med ulykker blandt udrykningskøretøjer (fx brandbiler, ambulancer og politibiler). De identificerede risikofaktorer kategoriseres i forhold til chaufføren, opgaven, køretøjet og miljøet.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

Ulykker blandt udrykningskøretøjer er både et problem blandt udrykningspersonalet og blandt civile i trafikken. Forskning viser, at risikoen for at dø i en trafikrelateret ulykke er ca. 3-5 gange så stor blandt politibetjente, brandmænd og ambulancereddere, end blandt samtlige andre erhverv. Derudover leder ulykker med udrykningskøretøjer ofte til alvorlige skader både på andre genstande og personer på grund af udrykningskøretøjernes størrelse, vægt og hastighed.

Som et skridt til reduktion i antallet af ulykker med udrykningskøretøjer, har et forskerhold igennem en litteraturundersøgelse kigget på hvilke faktorer, der bidrager til ulykker med udrykningskøretøjer. De har inkluderet i alt 180 udgivelser, hvoraf 118 var videnskabelige artikler. Igennem undersøgelsen blev fire kategorier af faktorer identificeret: Chaufføren, opgaven, køretøjet og miljøet (se figur 1). De fire faktorer beskrives i det følgende.

 

Illustration 

Figur 1 De fire kategorier af faktorer, som bidrager til ulykker blandt udrykningskøretøjer

 

Chaufføren

Den første kategori indeholder faktorer, som relaterer sig til selve personen, der kører udrykningskøretøjet.

Modsat tendensen blandt civile bilister så har alder ikke så stor betydning for kørsel blandt udrykningspersonale.

Undersøgelsen fandt også, at der sker flere ulykker med udrykningskøretøjer blandt mænd end blandt kvinder, hvilket formentlig skyldes, at der er flest mandlige chauffører. Til gengæld er de kvindelige chauffører involveret i mere alvorlige ulykker end de mandlige. Forskerne har ikke umiddelbart nogen forklaring på dette.

Erfaring med det specifikke udrykningskøretøj har betydning for frekvensen af ulykker, hvor uerfarne udrykningschauffører er involveret i flere ulykker end de erfarne. Manglende træning i håndtering af det specifikke udrykningskøretøj er en væsentlig medvirkende faktor i disse ulykker.

Opgaven

Den næste kategori af faktorer, som har bidraget til ulykkerne, vedrører selve opgaven i forbindelse med udrykningskørslen.

Tidspres er en medvirkende faktor, da det fører til, at chaufføren kører meget hurtigt. Det er forbundet med større kognitive krav og kortere tid til at reagere. Det kan desuden lede til forhastede beslutninger, øget risikotolerance og nedsat kognitiv præstation.

Udførsel af sekundære opgaver blev også identificeret som en medvirkende faktor. Det er tit nødvendigt fx at betjene GPS eller tale med alarmcentralen under udrykningskørsel, hvilket mindsker køreevnen.

Ligeledes blev kørsel i uniform/beskyttelsesdragt identificeret som en faktor. Særligt for brandmænd er beskyttelsestøjet tungt og klodset, hvilket gør det besværligt at køre udrykningskøretøjet. Støvlerne kan gøre det svært at betjene pedalerne. Yderligere kan beskyttelsestøjet gøre, at personalet ikke anvender sikkerhedssele, hvilket er med til at øge alvorlighedsgraden af de ulykker, de er involveret i.

Tabel 1: Opsummering af udvalgte faktorer, som har betydning for ulykker blandt udrykningskøretøjer.

Chaufføren

  • Individuelle forskelle
  • Erfaring
  • Opførsel

Opgaven

  • Tidspres
  • Sekundære opgaver
  • Fejlagtige antagelser om øvrig trafik
  • Beskyttelsestøj
  • Lange vagter
  • Kørsel under følelsesladede situationer

Køretøjet

  • Særlige karaktertræk
  • Særligt udstyr i køretøjet
  • Synlighed
  • Advarselssignaler

Miljøet

  • Vejkryds
  • Trafiksignaler
  • Fartgrænser
  • Lysforhold
  • Vejret
  • Fodgængertæthed

Køretøjet

Den tredje kategori indeholder faktorer, som relaterer sig til selve køretøjet.

Udrykningskøretøjer opfører sig typisk anderledes end andre køretøjer. Fx kan vægten, størrelsen eller motorkraften gøre, at køretøjet gør noget andet, end chaufføren forventer. Særlig last, fx store mængder vand, kan gøre køretøjet svært at manøvrere. Undersøgelser har vist, at der ofte forekommer eneulykker med udrykningskøretøjer.

Vægten og størrelsen på udrykningskøretøjer kan også være farlige for modparten i ulykker, hvor der er andre trafikanter involveret. Omvendt kan størrelsen være en fordel for udrykningspersonalet i forbindelse med en ulykke.

Blink og sirener kan påvirke syn, hørelse, mental tilstand og fysiske/fysiologiske systemer. Andre trafikanter kan blive blændet af lyset eller bare distraheret. Nogle studier har fundet, at vedvarende brug af blinklys kan øge risikoen for ulykker i nærheden.

Sirenen gør ofte, at personalet ikke kan modtage anden auditiv information, fx fra trafikken eller fra alarmcentralen.

Det omgivende trafikmiljø

Den sidste kategori af faktorer relaterer sig til det omgivende miljø.

Udformningen af vejforløbet er centralt, da det har betydning for, hvor let det er at håndtere køretøjet og overskue trafikken. Fx har forskning vist, at der sker flere ulykker med udrykningskøretøjer i kryds end andre steder.

Der sker mere alvorlige ulykker på strækninger med højere fartgrænser. Der sker dog flest ulykker med udrykningskøretøjer på strækninger med en fartgrænse under 50km/t, da størstedelen af kørslen foregår på sådanne veje.

Vejret kan desuden gøre det sværere at se udrykningskøretøjet, men også sværere for personalet at se vejen. De fleste ulykker for udrykningskøretøjer sker dog på tør vej i klart vejr. Tilsvarende spiller lysforhold en rolle og der sker flere dødsulykker om natten, og flere ikke-fatale ulykker om dagen.

Fremtidig forskning

Forskerne bag litteraturundersøgelsen fremhæver, at den indsamlede viden om de faktorer, som medvirker til ulykker blandt udrykningskøretøjer, med fordel kan anvendes i fremtidig forskning. Fx kunne man indsamle bedre data omkring distraktion af chaufføren i udrykningskøretøjer, eller man kunne arbejde på at udvikle teknologi, som kunne tilgodese nogle af de nævnte problemer.


Litteratur:

Hsiao, H., Chang, J. & Simeonov, P. (2018). Preventing emergency vehicle crashes: Status and challenges of human factors issues. Human Factors, 60 (7), s. 1048-1072.  
http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-43/Risikofaktorer-forbundet-med-ulykker-blandt-udrykningskoeretoejer
19 AUGUST 2019