Billede

Uerfarne ambulanceredderes opgaver og ressourcer

En ny undersøgelse fra Australien sandsynliggør, at en begrænset forståelse af den trafikale situation blandt unge uerfarne ambulancereddere, når de kører med udrykning, formentlig er en medvirkende faktor bag ulykkesinvolvering.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

I Australien har ambulancereddere seks gange så stor risiko for at være involveret i en arbejdsrelateret dødsulykke sammenlignet med det nationale gennemsnit for arbejdsulykker med dødelig udgang. 85% af dødsulykkerne opstår i forbindelse med selve ambulancekørslen.

Tidligere forskning viser, at uerfarne bilister har en ringere forståelse af trafiksituationen, end erfarne bilister har, og at det kan medvirke til øget ulykkesrisiko. Endvidere er det vist, at ikke-kørselsrelateret aktivitet påvirker chaufførens kognitive ressourcer til aflæsning af en trafiksituation på forskellig måde. Fx kan rutevejledning under kørslen øge chaufførens ressourcer, da det aflaster chaufføren. Tilsvarende kan det reducere chaufførens ressourcer at betjene skærme under kørslen (fx GPS, mobiltelefon, radio), da det beslaglægger ressourcer.

I lyset af den tidligere forskning mener forskerne bag nærværende undersøgelse, at unge og uerfarne ambulanceredderes ressourcer til aflæsning af trafiksituationer kan være reduceret, da de skal udføre flere opgaver samtidigt (køre ambulancen, betjene kommunikationsanlægget, m.m.), som de har begrænset erfaring med, og at dette bidrager til øget uheldsrisiko. Formålet med denne undersøgelse var at komme tættere på en forståelse af, om det er tilfældet

faktaboks

Faktaboks: Situation awareness

Situation awareness er ”the perception of the elements in the environment within a volume of time and space, the comprehension of their meaning, and the projection of their status in the near future”. Kilde: Endsley (1995)

 

Data og metode

Undersøgelsen er baseret på en litteraturundersøgelse vedrørende ”situation awareness” (se faktaboks) og en analyse af de opgaver, som en ambulanceredders virke består af. Analysen blev gennemført af et tværfagligt forskerteam på fem personer, der tilsammen havde kompetencer inden for psykologi, human factors, trafiksikkerhed og paramedicin. Den ene var praktiserende paramediciner med mere end 20 års erfaring.

Hierarkisk opgaveanalyse

Indledningsvis udførtes en hierarkisk opgaveanalyse. Analysen bestod i at bryde ambulanceredderes opgaver ned i mål og delmål og i at undersøge interaktionen mellem menneskelige og ikke-menneskelige elementer. Analysen udførtes ved, at de fem forskere omhyggeligt og på forskellige måder diskuterede og identificerede mål og delmål. Analysen resulterede i en skematisk beskrivelse (se figur 1).

Illustration 

Figur 1 Hierarkisk opgaveanalyse: Udsnit af den skematiske beskrivelse af opgaven i forbindelse med udrykningskørsel med ambulance.

Opgaveanalysen blev efterfølgende brugt som grundlag for at diskutere, hvilken viden ambulancereddere har brug for i forbindelse med de enkelte delmål, samt hvor og hvordan sammenbrud i forståelsen af den trafikale situation kan opstå. Den viden, som ambulanceredderen har brug for, ses som udtryk for de krav, der stilles til forståelse af situationen, og dermed som udtryk for, hvilken viden ambulanceredderen på forhånd skal have for at kunne forstå situationen.

Mange opgaver samtidig

Analysen tydeliggjorde, at ambulancereddere ikke ”bare kører ambulance”. De udfører mange opgaver samtidigt og får løbende information om den aktuelle case, som de skal forholde sig til. Forskerne nåede frem til, at unge og uerfarne ambulancereddere kan have en forringet forståelse af situationen, da de mangler viden om og erfaring med de forskellige delmål. De må derfor bruge flere kognitive ressourcer på hver opgave, hvilket forringer evnen til at varetage opgaverne sikkert og hurtigt og formentlig bidrager til øget uheldsrisiko.

Alsidig træning

Analysen gjorde det tydeligt, at det ikke kun er relevant at træne håndteringen af køretøjet og betjening af dets udstyr. Det er også relevant fx at undervise i forskelle mellem forskellige hospitalers praksis, kommunikation med patient og pårørende samt optimale ruter til/fra forskellige hospitaler. Igennem en sådan undervisning kan de unge og uerfarne ambulancereddere opbygge viden, som vil frigive ressourcer til at aflæse den trafikale situation i en udrykningssituation.

Videre undersøgelser

Det er en svaghed ved undersøgelsen, at den bygger på forskernes egne erfaringer fremfor til lejligheden indsamlede data. De påpeger, at fremtidig forskning bør forsøge at eftervise den hierarkiske opgaveanalyse i praksis.


Litteratur:

Scott-Parker, B., Curran, M., Rune, K., Lord, W. & Salmon, P.E. (2018). Situation awareness in young novice ambulance drivers: So much more than driving. Safety Science, 108, s. 48-58.

Endsley, M.R. (1995): Towards a theory of situation awareness in dynamic systems. Human Facotrs: Journal of Human Factors and Ergonomic society, 37, s. 32-64

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-43/Unge-ambulanceredderes-situation-awareness
26 MARTS 2019