Billede

Differentierede hastighedsgrænser giver færre dødsulykker

En undersøgelse af differentierede hastighedsgrænser i Sverige viser, at ændringen overordnet set har medført færre dødsulykker, hvilket var mest markant på de landeveje, hvor hastighedsgrænsen blev sat ned. Antallet af alvorligt tilskadekomne var dog ikke signifikant anderledes efter ændringen.

Af Ragnhild Holgaard (videnskabelig assistent) og Mette Møller (seniorforsker)

I løbet af 2008 og 2009 gennemgik den svenske transportmyndighed Trafikverket hastighedsgrænserne på de svenske veje i landdistrikterne. Efter gennemgangen valgte man at ændre hastighedsgrænserne således, at hastighedsgrænsen blev sat ned på udvalgte strækninger med ringe sikkerhed (fx på strækninger med dårlig rabat), og at hastighedsgrænsen blev sat op på udvalgte strækninger med god trafiksikkerhed (primært veje med midterrabat).

Et svensk forskerhold har undersøgt effekten ved at sammenligne kørehastigheden og antallet af ulykker før og efter ændringen.

Differentiereing af hastighedsgrænser
Revisionen af hastighedsgrænserne førte til en reduktion af hastighedsgrænsen på ca. 17.800 km vej og en forøgelse af hastighedsgrænsen på ca. 2.700 km vej (se tabel 1).

Tabel 1: Antal km vej med ændret hastighedsgrænse

Reduktion af hastighedsgrænse

Forandring (km/t)

90 -> 70

90 -> 80

110 -> 80

110 -> 90

110 -> 100

Total

Antal km vej

1.065

12.858

47

1.018

2.831

17.819

 

Forøgelse af hastighedsgrænse

Forandring (km/t)

70 -> 80

70 -> 90

90 -> 100

90 -> 110

110 -> 120

Total

Antal km vej

1.216

50

1.071

69

261

2.667

Som det fremgår af tabel 1, var en ændring fra 90 km/t til 80 km/t den hyppigst forekommende ændring. Ændringen omfattede typisk landeveje med et spor i hver retning.

Effekt på hastighed
For at undersøge effekten af de differentierede hastighedsgrænser målte forskerne både effekten på kørehastigheden og på antallet af ulykker med tilskadekomne og dræbte.

Undersøgelsen af hastighed var designet som en før/efter-undersøgelse med kontrolsteder. Således målte forskerne gennemsnitshastigheden ved hjælp af punktbaserede målinger for 80 forskellige steder i Sverige før og efter ændringen af hastighedsgrænserne. Tilsvarende målinger blev foretaget på 20 kontrolsteder, hvor hastighedsgrænsen ikke blev ændret.

Forskerne fandt, at en hastighedsændring på 10 km/t medførte en ændring i faktisk gennemsnitshastighed på 0-4 km/t alt efter vejtype (se tabel 2).

Tabel 2: Ændring i gennemsnitshastighed for forskellige vejtyper.

Vejtype

Hastighed (km/t)

før - efter

Antal strækninger

Gennemsnitshastighed (km/t)

 

 

Før

Efter

Ændring

Motorvej

110 -> 120

10

111,9

115,3

3,4 (+/- 0,5)

2+1 vej

90 -> 100

9

92,9

95,9

3,1 (+/- 0,5)

2+1 vej

110 -> 100

8

100,5

98,4

-2,1 (+/- 0,9)

Landevej

110 -> 100

10

98,4

96,7

-1,7 (+/- 0,7)

Landevej

70 -> 80

10

84,6

84,8

0,2 (+/- 1,9)

Landevej

90 -> 80

22

87,7

84,7

-3,1 (+/- 0,9)

Landevej

90 -> 70

9

82,6

79,4

-3,1 (+/- 1,1)

Effekt på ulykker
For at undersøge effekten af ændringen på antallet af dræbte og tilskadekomne, sammenlignede forskerne antallet af politirapporterede ulykker med personskade før og efter ændringen af hastighedsgrænserne. Forskerne medtog kun veje med både før- og efter-data, og de inkluderede ikke veje, som blev underlagt andre tiltag (fx opsætning af stærekasse). Som kontrolgruppe brugte de veje af samme type som de undersøgte, men hvor der ikke blev foretaget ændring af hastighedsgrænsen.

For veje med øget hastighedsgrænse fandt forskerne den største effekt på motorveje med en ændring fra 110 km/t til 120 km/t. På disse veje steg antallet af dræbte og tilskadekomne med 15 personer om året. Der var dog ingen signifikant effekt for antallet af dræbte alene.

For veje med en reduceret hastighedsgrænse fandt forskerne den største effekt på landeveje med en ændring fra 90 km/t til 80 km/t. Her faldt antallet af dræbte med 14 om året. Det svarer til et fald på 41%. Der var dog ikke en signifikant ændring i antallet af alvorligt tilskadekomne. For 2+1 veje med en ændring fra 110 km/t til 100 km/t faldt antallet af alvorligt tilskadekomne med 17 om året. Resultatet for alle typer af veje ses i tabel 3.

Tabel 3: Ændring i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne som følge af ændret hastighedsgrænser.

Vejtype

Hastighed

Før - efter

Ændring i antal efter nye hastighedsgrænser

 

Dræbte/alvorligt tilskadekomne (antal)

Dræbte (antal)

Motorvej

110 -> 120

15,5

-0,3

2+1 vej

90 -> 100

2,7

0,4

2+1 vej

110 -> 100

-17,3

0,4

Landevej

110 -> 100

1,3

-0,6

Landevej

70 -> 80

-0,8

0,6

Landevej

90 -> 80

-12,6

-14,2

Landevej

90 -> 70

1,8

0,0

Konklusion
I alt kunne forskerne konstatere, at indførslen af differentierede hastighedsgrænser medførte et fald i antallet af dræbte på de berørte veje på 17 personer om året. Antallet af alvorligt tilskadekomne faldt med 7 personer om året, men denne ændring var ikke signifikant. De mest markante resultater var, at antallet af alvorligt tilskadekomne steg på motorveje, hvor hastighedsgrænsen blev sat op, og antallet af dræbte faldt på landeveje, hvor hastighedsgrænsen blev sat ned. Tilsvarende faldt antallet af alvorligt tilskadekomne på 2+1 veje, hvor hastigheden blev sat ned.

Litteratur:
Vadeby, A. & Forsman, Å. (2018). Traffic safety effects of new speed limits in Sweden. Accident Analysis and Prevention, 114, s. 34-39.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-44/Nye-hastighedsgraenser-i-Sverige-giver-faerre-doedsulykker
15 DECEMBER 2019