Billede

Risiko for strafpoint afskrækker bilister fra at overtræde færdselsloven

I en norsk spørgeskemaundersøgelse blandt 1761 bilister undersøges den adfærdsregulerende effekt af strafpoint (i Danmark = klip i kørekortet). Undersøgelsen viser, at pointsystemet har størst effekt på bilister, der har fået strafpoint, men at det også har effekt på bilister uden strafpoint.

Af Nanna Bonde og Mette Møller

Det norske strafpoint system

I Norge medfører en overtrædelse af færdselsloven to til tre strafpoint for bilister med fuldt kørekort og fire til seks strafpoint for bilister med prøvekørekort, dvs. bilister der har haft kørekort i mindre end to år. Hvis en bilist modtager otte point inden for tre år, frakendes kørekortet i seks måneder, hvorefter pointene slettes. For alle bilister gælder det, at deres point udløber tre år efter, at forseelsen fandt sted. I Danmark har vi et lignende system, der kendes under betegnelsen ”klippekortsystemet” (for mere information se Rådet for Sikker Trafik).

Fire grupper af bilister

Et forskerhold har ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse set på pointsystemets adfærdsregulerende effekt. Undersøgelsen omfattede fire grupper af bilister: bilister uden point (A), bilister med to til tre point (B), bilister med fire eller flere point (C) og bilister med prøvekørekort med fire eller flere point (D) (tabel 1).

Tabel 1: Undersøgelsens deltagere

 

Bilistgruppe

Bilister med:

Antal deltagere

A

0 point

1206

B

2-3 point

190

C

4-6 point

172

D

4-6 point (prøvekørekort)

193

Total

 

1761

1761 bilister deltog i undersøgelsen. Bilister uden strafpoint blev rekrutteret via en tidligere undersøgelse, mens der for hver af de øvrige grupper blev udtrukket 1000 tilfældige personer fra det nationale register for strafpoint i Norge.

Blandt deltagerne var 70% mænd og 30% kvinder. Størstedelen var over 40 år (62%) og bosat i byområde (80%). 60% af deltagerne havde haft kørekort i mere end 20 år, mens 15% havde haft kørekort i mindre end to år. Med undtagelse af gruppe D (prøvekørekort), hvor 92% af deltagerne var under 25 år, var deltagerne i de øvrige grupper jævnt fordelt i forhold til demografiske faktorer.

Kendskab og holdning til pointsystemet

Deltagerne blev blandt andet spurgt om deres viden om pointsystemet. Deltagerne i gruppe C og D (4-6 point) havde et bedre kendskab til, hvor mange straf point man fik for forskellige forseelser, end deltagerne i gruppe A og B havde.

Deltagerne blev ligeledes præsenteret for 14 udsagn om pointsystemet, hvortil de på en fem-punkts skala skulle anføre, hvor enige/uenige de var. Resultaterne viste, at deltagerne i gruppe A (0 point) havde en mere positiv holdning til pointsystemet end deltagerne i gruppe C og D.

Pointsystemets effekt på kørslen

Som en del af undersøgelsen blev deltagerne bedt om at anføre, i hvor høj grad de mente, at muligheden for at få strafpoint påvirkede deres kørsel, fx overholdelse af hastighedsgrænsen, brug af sikkerhedssele m.m. Deltagerne anførte deres svar på en fire-punkts skala, hvor 1 var ”ingen indflydelse”, og 4 var ”stor indflydelse”. Gennemsnittet af deltagernes svar fremgår af Figur 1.

  Graf

Figur 1: Deltagernes opfattelse af pointsystemets indvirkning på deres kørsel.

Analysen viste en signifikant sammenhæng mellem antallet af strafpoint og opfattelsen af, om systemet havde effekt på deres adfærd. Således svarede deltagerne i gruppe C og D i højere grad end deltagerne i gruppe A og B, at muligheden for at få strafpoint påvirkede deres kørsel (figur 1).

Analysen viste dog også, at en stor del af de deltagere, der havde få eller ingen strafpoint, mente, at muligheden for at få strafpoint påvirkede deres kørsel. Pointsystemet havde således, den største adfærdsregulerende effekt på bilister, der var tæt på at miste kørekortet, men dog også en effekt på bilister generelt.

Forskerne konkluderer, at indførelsen af et pointsystem, der har frakendelse af kørekortet som den ultimative konsekvens, mindsker bilisters tilbøjelighed til gentagne gange at bryde færdselsloven. 

Litteratur

Sagberg, Fridulv & Sundfør, Hanne B. (2019). Self-reported deterrence effects of the Norwegian driver’s licence penalty point system. Transport Research Part F 62, s. 294-304.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-45/Norsk-undersoegelse
28 MAJ 2020