Billede

Akkordlønnede underleverandører

Akkordlønnede underleverandører til transportvirksomheder arbejder under forhold, som gør det meget oplagt for dem at have en adfærd, som mindsker sikkerheden for dem selv og andre i trafikken.

Af Ragnhild Holgaard og Mette Møller

Nogle virksomheder ansætter personer i et fleksibelt forhold til virksomheden, således at personen ikke anses som en egentlig medarbejder i virksomheden, men snarere som en akkordlønnet underleverandør – en form for freelancer, som aflønnes pr. udført arbejde. Dette betyder, at personen ikke er fastansat og ikke modtager en fast løn, men i stedet aflønnes efter de opgaver, som vedkommende udfører.

En undersøgelse fra London har kigget nærmere på, om akkordlønnede underleverandører inden for transportbranchen (pakke- og persontransport) oplever at have en nedsat trafiksikkerhed som følge af de vilkår, de arbejder under.

faktaboks

Gig economy

På engelsk taler man om ”the gig economy” som værende den ansættelsesform, hvor en person knyttes løst til en virksomhed og aflønnes pr. udført arbejde. Der er typisk tale om taxichauffører, pakkebude og madudbringning.

Spørgeskema baseret på interview

De to forskere bag undersøgelsen startede med at udføre 48 interview blandt mennesker, som brugte deres egen bil/varevogn/knallert/motorcykel/cykel til at yde pakke- eller persontransport for virksomheder, og hvor personen var tilknyttet virksomheden som en akkordlønnet underleverandør. Blandt de interviewede var der desuden enkelte, som stod for at koordinere og lede disse akkordlønnede underleverandører.

Temaerne, som kom frem under de udførte interview, blev efterfølgende brugt til at udforme et spørgeskema, som blev besvaret af 213 personer fra over 12 forskellige virksomheder.

Aflønningsformen er en stressfaktor

Mange af deltagerne i undersøgelsen fremhævede, at det var stressende at blive aflønnet pr. udført opgave, fx pr. leveret pakke. Dette fik dem til at arbejde mange timer om dagen for at opnå en bedre løn. Ca. en tredjedel af dem arbejdede mere end 50 timer om ugen, hvilket er i modstrid med Storbritanniens regler. Mange af deltagerne rapporterede, at de ofte var trætte i løbet af deres arbejde, hvilket kunne påvirke deres reaktionsevner.

Aflønningsformen fik dem også til at skynde sig i en sådan grad, at de overtrådte færdselsreglerne ved at køre for hurtigt og køre over for rødt. Flere af deltagerne havde desuden været ude for ulykker. I nogle tilfælde måtte deltagerne skynde sig yderligere, da virksomhederne kunne have korte tidsfrister på leveringen af bestemte pakker.

Applikationer distraherer

Mange af deltagerne oplevede, at virksomheden kommunikerede med dem igennem en applikation på deres telefon, hvilket kunne være en distraktion i trafikken. Applikationen kunne fx bippe, når der var en besked fra virksomheden eller et nyt job. Deltagerne gav udtryk for, at de næsten konstant fik beskeder igennem applikationen.

Det blev yderligere omtalt som et problem, at man typisk har et vist tidsrum til at reagere på beskeden. En deltager fortalte fx, at han skulle acceptere nye opgaver inden for 2 minutter – ellers blev det registreret som om, at han havde afvist opgaven. Langt de fleste virksomheder kræver, at man accepterer en vis procentdel af tilbudte opgaver, og ellers stopper de med at tilbyde personen nye opgaver. Derfor følte mange af deltagerne sig nødsaget til at interagere med deres telefoner, imens de kørte i trafikken.

Virksomhedens politikker kan skabe risici

Nogle af deltagerne omtalte, at virksomhederne ofte forsøgte at give dem et incitament til at arbejde under risikofyldte omstændigheder, fx ved at hæve aflønningen pr. leveret pakke i regnvejr eller om natten.

I nogle tilfælde oplevede deltagerne, at det udstyr, de skulle bruge, kunne skabe farlige situationer for dem i trafikken. Det kunne eksempelvis være cykelbude, som skulle køre med store kasser på ryggen, hvilket kunne nedsætte deres udsyn ved orienteringer bagud.

Flere af deltagerne gav udtryk for en opfattelse af, at virksomheder bevidst ikke går op i at træne dem i sikkerhed eller i at tjekke deres udstyr. Deltagerne mente, at virksomhederne på denne måde forsøger at understrege, at de ikke er medarbejdere, og at det derfor ikke er virksomhedens ansvar, om deres sikkerhed er i orden.

Det kom endvidere frem i interviewene, at virksomhederne ikke holder øje med arbejdstid, trafikforseelser eller sikkerhed – fokus er på, om pakkerne bliver leveret til tiden.

Forslag til forbedringer af trafiksikkerheden

Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultaterne peger på en række oplagte områder, hvor man kunne lave ændringer for at forbedre sikkerheden for personer, som leverer pakker for virksomhederne. Det kunne eksempelvis være, at ændre aflønningsformen til at være timelønnet og afsætte bedre tid til hver levering, så der er tid til at overholde trafikreglerne og til administrative gøremål såsom indhentning af underskrift og lignende.

De foreslår desuden, at anvendte applikationer forbedres, og at virksomhederne tager ansvar for sikkerheden – fx igennem oplæring, tjek af køretøj og udlevering af sikkerhedsudstyr som reflekser.

 

Litteratur

Christie & Ward (2019). The health and safety risks for people who drive for work in the gig economy. Journal of Transport & Health, 13, s. 115-127.

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-46/ChristieogWard
28 MAJ 2020