Effekt af periodisk syn på trafiksikkerhed

Periodisk syn af biler er gennem årene blevet indført over hele verden, men det er kun sjældent blevet undersøgt, om disse syn har en effekt på trafiksikkerheden. En nyere undersøgelse er fra Norge, hvor periodisk syn blev indført i 1995.

Af forsker Allan Lyckegaard

Tekniske fejl som uheldsfaktor

I Norge blev der i 2007 gennemført en undersøgelse hvis formål var at vurdere, om bilsyn og tekniske fejl på personbiler havde effekt på uheldsraten. Undersøgelsen blev foretaget i tre dele. Første del havde til formål at afdække hvorvidt der er sammenhæng imellem tekniske fejl og uheldsraten. Anden del havde til formål at se på, om syn har effekt på antallet af tekniske fejl. Undersøgelsens tredje del havde til formål at se på om der er sammenhæng imellem bilsyn og uheldsraten.

Data i undersøgelsen bestod af uheldsrapporter og synsrapporter fra årene 1998-2002. I Norge indkaldes personbiler ligesom i Danmark til første bilsyn efter fire år og derefter hvert andet år. Den norske bilpark minder også på mange måder om den danske. Resultaterne i undersøgelsen kan derfor direkte ses i en dansk kontekst.

Sammenhæng imellem tekniske fejl og uheldsraten

Sammenhængen blev undersøgt ved at se på personbiler som havde været til deres første bilsyn. En negativ binomial regressionsmodel blev brugt til at relatere antallet af uheld i en etårsperiode før personbilens første bilsyn til antal tekniske fejl fundet ved bilsynet idet der også blev korrigeret for ejerens alder og køn samt bilens alder, årligt antal kørte kilometer og forsikringsbetingelser. Modelleringen viste at for hver tekniske fejl, som en bil har, stiger uheldsraten med 3 %. Da hver bil, der kom til syn, i gennemsnit havde 2.18 tekniske fejl svarede dette til en uheldsrate for disse biler, der var 7 % højere end for biler uden tekniske fejl.

Bilsyns effekt på antallet af tekniske fejl

For at undersøge om bilsyn overhovedet har effekt på antallet af fejl blev det gennemsnitlige antal tekniske fejl beregnet for biler som havde været til henholdsvis et, to og tre syn, inden de blev godkendt. Som det ses i tabellen er der en klar nedgang i antallet af tekniske fejl når biler indkaldes til 1. og 2. omsyn. Det konkluderes derfor, at bilsyn har effekt på antallet af tekniske fejl som personbiler kører rundt med.

       

 

     
     Tabel 1: Gennemsnitlige antal tekniske fejl fundet ved hvert bilsyn  
Sammenhæng imellem bilsyn og uheldsraten

I den sidste del af undersøgelsen blev det vurderet, om der er en sammenhæng imellem bilsyn og uheldsraten. Også her blev der benyttet en negativ binomial regressionsmodel hvor antallet af uheld blev relateret til årstallet for bilsynet, forsikringsbetingelser, bilens alder samt hvorvidt uheldet var sket før eller efter første, andet eller tredje bilsyn. Imod al forventning viste denne model en stigning i antallet af uheld i perioden efter et syn.

Opsummering af de tre delundersøgelser

De to første delundersøgelser pegede i retning af, at bilsyn reducerer antallet af tekniske fejl og at biler med færre tekniske fejl har en lavere uheldsrate. Den tredje del af undersøgelsen fandt dog, at bilsyn ikke reducerer uheldsraten, tværtimod ses der en stigning efter at et køretøj har været til bilsyn. Der er altså modstridende resultater i de tre delundersøgelser.

    I undersøgelserne korrigeres der kun for førerens alder og køn, dvs. at der kun i begrænset omfang tages højde for de variable, der karakteriserer førernes kørestil og valg af bil, fx at en særlig gruppe af førere vælger gamle fejlbehæftede biler. Dette kunne muligvis være en del af forklaringen på de modstridende resultater. 
Konklusion

Selv om der ikke er en klar overordnet konklusion i studiet, kan vi stadig lære af delundersøgelserne. Den første delundersøgelse bekræfter, hvad man kan forvente omkring tekniske fejl og uheldsraten, og gentager bare, at de basale typer af køreteknisk udstyr skal holdes ved lige, hvis man vil sænke risikoen for at komme i uheld. På samme måde er det heller ikke overraskende, at konklusionen i den anden delundersøgelse er, at bilsyn mindsker antallet af tekniske fejl.

Når det kommer til tredje delundersøgelse, så viser det sig som så ofte før, at når det gælder risikoen for at komme i uheld bør den menneskelige adfærd tages med i overvejelserne. Forfatternes hypotese er, at når ejeren i forbindelse med et syn tvinges til at reparere de sikkerhedsmæssige fejl, kan man forestille sig, at det fører til en mere risikobetonet kørestil. Hvis denne hypotese kunne bekræftes, ville den medvirke til at forklare de modstridende delresultater.

 


 

Kilde:

Christensen P. og Elvik R., 2007: Effects on accidents of periodic motor vehicle inspection in Norway. Accident Analysis and Prevention 39, 47-52.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-23/periodisk-syn-og-trafiksikkerhed
6 AUGUST 2020