Distraktion er stadig en markant risikofaktor i trafikken

På foranledning af Rådet for Sikker Trafik har Transport DTU set på den nyeste forskningslitteratur vedrørende distraktion og bilkørsel. I det følgende præsenteres udvalgte resultater.

 

Af Seniorforsker Mette Møller

 

Øget uheldsrisiko

Cirka 68% af de uheld, der finder sted, sker i en situation, hvor bilisten er involveret i en eller anden form for ikke-kørselsrelateret aktivitet. I gennemsnit øges uheldsrisikoen med en faktor 2, når bilister er involveret i ikke-kørselsrelaterede aktiviteter under kørslen. Nogle aktiviteter øger dog risikoen markant mere end andre.  Interaktion med passagerer medfører, at uheldsrisikoen forøges med en faktor 1,4.


Til sammenligning medfører manuel indtastning af SMS osv., at uheldsrisikoen forøges med en faktor 12,2. Aktiviteter der nødvendiggør, at bilister ser væk fra trafikken i længere tid, øger generelt uheldsrisikoen mest. Hvis aktiviteten samtidig kræver en manuel handling (holde noget i hånden, indtaste et nummer osv.), forstærkes den negative effekt yderligere.

Risikoforøgelse

Tabellen nedenfor viser en oversigt over den risikoforøgelse, som forskellige ikke-kørselsrelaterede aktiviteter indebærer. 

                  
Øget risiko for alvorlige uheld

Risikoen for, at et distraktionsuheld bliver alvorligt, varierer alt efter, hvilken distraherende aktivitet der er tale om. Der er brug for yderligere viden, men indtil videre tyder det på, at brug af håndholdt mobiltelefon øger risikoen for alvorlige uheld mest sammenlignet med andre distraherende aktiviteter. Tilsvarende er risikoen for, at et uheld bliver alvorligt også større, hvis distraktionen stammer fra forhold uden for bilen sammenlignet med distraktion, der stammer fra forhold inde i bilen.

 

Baggrunden for denne forskel er ikke afklaret, men kan afspejle, at det måske er vanskeligere for bilisten at opdage, at en farlig situation er ved at opstå, når hans/hendes opmærksomhed er rettet helt væk fra trafikken fremfor mod irrelevante forhold i og omkring trafikken. Dermed bliver bilistens mulighed for at afværge konsekvenserne af en kritisk situation tilsvarende mindre. Dette gælder især, hvis de distraherende aktiviteter inde i bilen optager mange ressourcer som fx at skrive SMS på håndholdt mobiltelefon.

 

Hvorfor lader bilister sig distrahere?

I de senere år er man i stigende grad begyndt at interesseret sig for, hvilke faktorer og omstændigheder der bidrager til, at distraktion finder sted. Det er vigtigt, fordi de fleste distraherende aktiviteter er frivillige i den forstand, at bilisten selv kan vælge, om han/hun vil engagere sig i dem samt i givet fald hvornår

På en lang række områder viser forskningen endnu ikke entydige resultater, men tyder dog på, at demografiske faktorer, personlighed, sociale normer, individuelle holdninger samt selve situationen har en betydning for bilisters involvering i ikke-kørselsrelevant aktivitet. 

Forskningen tyder på, at demografiske faktorer, personlighed, sociale normer, individuelle holdninger samt selve situationen har en betydning for bilisters involvering i ikke-kørselsrelevant aktivitet

                        
Køn, alder og erfaring

Med hensyn til køn er der både undersøgelser, der viser, at der er og at der ikke er signifikant forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til involvering i ikke-kørselsrelateret aktivitet. Nogle undersøgelser viser fx, at mænd taler mere i mobiltelefon end kvinder, mens andre viser, at kvinder taler mere i mobiltelefon end mænd. Endelig er der undersøgelser der viser, at der ikke er forskel på ikke-kørselsrelateret aktivitet blandt mænd og kvinder.

 

En tilsvarende uklarhed gør sig gældende i forbindelse med alder. Nogle undersøgelser viser, at de yngste engagerer sig mere i distraherende aktiviteter and andre aldersgrupper gør, mens andre undersøgelser viser, at det især er midaldrende bilister, der engagerer sig i distraherende aktivitet. Der er dog rimelig enighed om, at de ældre bilister er den gruppe, der i ringest omfang involverer sig i distraherende aktiviteter.

 

Med hensyn til betydningen af kørselserfaring viser undersøgelser, at omfanget af ikke-kørselsrelevant aktivitet stiger i takt med stigende kørselserfaring. Forskningen viser endvidere, at ikke-kørselsrelevant aktivitet medfører øget uheldsrisiko for alle, men dog i særlig grad for unge og uerfarne bilister.

 

 
Holdning

Bilister er mere tilbøjelige til at engagere sig i en aktivitet under bilkørsel, hvis de har en positiv holdning til aktiviteten. Endvidere øges tilbøjeligheden til at involvere sig i en aktivitet, når de oplever, at fordelen ved aktiviteten er større end den risiko, som aktiviteten er forbundet med. Fordele ved mobiltelefoni under bilkørsel kan fx være muligheden for at holde kontakt med venner og familie eller at få mulighed for at få arbejde eller andet ordnet, mens man transporterer sig.

 

I forlængelse heraf viser undersøgelser, at bilistens følelsesmæssige engagement i en aktivitet har stor betydning. Unge, der bruger SMS til at udtrykke følelser, oftest negative, SMS'er fx oftere under bilkørsel end unge, der ikke benytter SMS på den måde. At bruge SMS til at udtrykke sine negative følelser betyder i denne sammenhæng, at SMS bruges til at distrahere sig selv i en situation, hvor man mentalt er ude af balance.

 

 
Sociale normer

Bilistens engagement i distraherende aktivitet er større, hvis de sociale normer understøtter det. Dette gælder især for unge.

 

Betydningen af sociale normer understøttes af, at bilister oplever et socialt pres fx med hensyn til at besvare et telefonopkald eller en SMS i forbindelse med bilkørsel. Endvidere øges tilbøjeligheden til at besvare et opkald, hvis personen oplever opkaldet som vigtigt, og hvis det kommer fra en person, man er tæt på (familie, venner osv.). Voksne er således mere tilbøjelige til at besvare et opkald fra en partner, mens teenagere er mere tilbøjelige til at besvare et opkald fra forældre.


  

Bilistens personlighed spiller også ind, således at personer med en impulsiv, spændings-søgende og risikovillig personlighed i højere grad involverer sig i ikke-kørselsrelaterede aktiviteter, når de kører bil.

Effekten af personlighed er dog lidt mindre blandt unge, hvor effekten af sociale normer til gengæld er større.


                         

Tilpasning efter omstændighederne

Bilister justerer i nogen grad omfanget af distraherende aktivitet efter omstændighederne og taler fx mindre i mobiltelefon, når trafiksituationen er kompleks eller der er meget trafik. Tilsvarende taler de mindre i mobiltelefon, når de nærmer sig et vejkryds, end når de kører på lige strækninger, ligesom de foretager flere aktiviteter, når bilen holder stille (fx holder for rødt), end når bilen er i bevægelse.

 

Tilstedeværelsen af passagerer har også betydning, således at omfanget af distraherende aktivitet er lavere, når der ikke er passagerer i bilen. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at når der er passagerer til stede, er interaktion med passageren den mest dominerende aktivitet, mens tale i mobiltelefon og håndtering af telefonen var de mest dominerende aktiviteter i situationer uden passagerer.
Så tilsyneladende reducerer tilstedeværelsen af passagerer således omfanget af de aktiviteter, der medfører den største uheldsrisiko.

 

Lovgivning

Mange lande har indført forbud mod anvendelse af håndholdt mobiltelefon i forbindelse med bilkørsel. Opbakningen til denne lovgivning er generelt stor, og det kan derfor forekomme paradoksalt, at denne type distraktion alligevel sker i stort omfang.

 

Paradokset kan forklares med, at støtten til lovgivningen er begrundet i bilisters opfattelse af andre bilisters adfærd og evner. Således er støtten til lovgivningen større, jo mindre bilisten tror, at andre bilister kan køre sikkert, mens de benytter mobiltelefon. De anerkender, at aktiviteten indebærer en risiko, men mener dog samtidig, at de selv kan håndtere det på en sikker måde, når de kører bil.


 

Kilde:
 

Dingus,T.A., Guo, F., Lee, S., Antin, J., Perez, M., Buchanan-King, M., Hankey, J. (2016). Driver crash risk factors and prevalence evaluation using naturalistic driving data. PNAS, 113, 2636-2641.

Møller, M., Haustein, S. (2016). Distraktion og bilkørsel. Notat. Transport DTU/DTU MAN.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-33/distraktion-som-risiko-i-trafikken
15 OKTOBER 2018