Effekten af distraktion ved manuel overtagelse af bilkørslen

En ny undersøgelse tyder på, at reaktionstid ikke er et godt mål for, i hvor høj grad bilisters kørsel bliver påvirket af distraherende aktiviteter i situationer, hvor bilisten skal overtage kørslen manuelt efter at have kørt i delvist automatiseret tilstand. Forklaringen kan være, at det at gribe efter et rat er en refleksagtig respons, der trækker på andre ressourcer end de kognitive og visuelle ressourcer, der er centrale for at køre sikkert.

 

Af Seniorforsker Mette Møller

 

Stigende automatisering

Den teknologiske udvikling muliggør en stigende grad af automatisering af bilkørsel således, at stadig flere funktioner varetages af bilen selv, og bilisten kun i visse situationer og under visse betingelser skal overtage kørslen manuelt.

I forbindelse med manuel kørsel er det utallige gange vist, at ikke-kørselsrelateret aktivitet under kørslen påvirker kørselspræstationen negativt således, at uheldsrisikoen øges. I hvilket omfang og under hvilke betingelser disse forhold kan overføres til delvist automatiseret kørsel, er endnu ikke helt afklaret.

 

Formål

Formålet med den undersøgelse, der omtales her, var at se på, hvilken betydning involvering i tre potentielt distraherende aktiviteter havde på kørselspræstationen i en situation, hvor bilisten skulle overtage manuel kontrol efter kørsel i delvist automatiseret tilstand.

Tre aktiviteter blev undersøgt: 1) skrive e-mail, 2) læse nyheder og 3) se video. Alle tre aktiviteter kan på baggrund af tidligere forskning anses for at være temmelig ressourcekrævende både visuelt og kognitivt.

 

Metode

Data blev indsamlet ved hjælp af en avanceret dynamisk kørselssimulator. Når den delvist automatiserede kørsel var slået til, kørte bilen 120 km/t og nedsatte automatisk hastigheden, såfremt den forankørende bil kørte med en lavere hastighed. Når automatiseringen var slået til, og systemet identificerede en situation, det ikke kunne håndtere, udsendte det en besked til bilisten om at overtage manuelt. Der kunne fx være tale om en situation med vejarbejde eller manglende vejafmærkning.

Deltagerne

I alt 79 personer deltog i undersøgelsen.

Knap halvdelen (35) var kvinder.

Alle havde kørekort og normalt/korrigeret til normalt syn.


 
   

Forsøgspersonerne blev tilfældigt inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Der var ingen forskel på de to grupper med hensyn til demografiske faktorer. Kontrolgruppen skulle ikke foretage nogen af de distraherende aktiviteter. Forsøgsgruppen blev bedt om at foretage de distraherende aktiviteter under kørslen, mens automatiseringssystemet var slået til. De fik også at vide, at de var ansvarlige for kørslen i tilfælde af, at en anmodning om manuel overtagelse skulle dukke op.

 
Deltagerne skulle køre en strækning på cirka 60 km, hvilket tog omkring 30 minutter. Al kørsel foregik på en motorvej med moderat trafikmængde. Deltagerne blev bedt om manuel overtagelse fire gange i løbet af køreturen. Anden og fjerde gang de blev bedt om det, var der tale om en situation, hvor de var nødt til at gribe ind for at undgå et uheld, men en meget hurtig reaktion var ikke nødvendig.

 

Resultater

Undersøgelsen viste, at de tre distraherende aktiviteter ikke havde betydning for, hvor hurtigt forsøgspersonerne fik hænderne på rattet. Ifølge forfatterne var dette forventet, idet det at gribe om rattet er en refleksagtig handling, der trækker på andre ressourcer end visuelt og kognitivt krævende distraherende aktiviteter. Resultaterne viste endvidere, at de distraherende aktiviteter havde betydning for kørslens kvalitet i form af en mindre stabil kørsel. Kørslen var særlig ustabil blandt personer, der var i gang med at læse nyheder eller se video. Ifølge forfatterne var det ligeledes forventet, at de distraherende aktiviteter ville påvirke kørslens kvalitet, idet aktiviteterne beslaglagde nogle af de visuelle og kognitive ressourcer, som forsøgspersonerne havde brug for til at fortolke og reagere på den trafikale situation, de skulle håndtere.

Et overraskende resultat var, at der ingen sammenhæng var mellem forsøgspersonernes subjektive tilkendegivelse af, hvor distraherende de oplevede, at de forskellige aktiviteter var, hvor lang tid det tog for dem at overtage manuelt, eller hvor stabil deres kørsel var i forbindelse med overtagelsen. I overensstemmelse med tidligere resultater tager forfatterne dette som udtryk for, at bilister er dårlige til at vurdere, hvor meget forskellige aktiviteter distraherer dem og påvirker deres evne til at køre sikkert.

 

Konklusion

Alt i alt viser denne undersøgelse, at selv om de distraherende aktiviteter ikke umiddelbart påvirkede forsøgspersonernes reaktionstid, blev kvaliteten af deres kørsel i forbindelse med manuel overtagelse påvirket signifikant.

 

Forfatterne mener, at dette er udtryk for, at det at gribe efter et rat er udtryk for en refleksagtig respons, der ikke trækker på de kognitive og visuelle ressourcer, der er nødvendige for at køre sikkert. Dette understøttes af, at der ingen sammenhæng var mellem forsøgspersonernes reaktionstid og overtagelseskvalitet i for af stabilitet i kørslen.

 


 

Kilde:

Zeeb, K., Buchner, A., Schrauf, M. (2016). Is take-over time all that matters? The impact of visual-cognitive load on driver take-over quality after conditionally automated driving. Accident Analysis and Prevention, 92, 230-239.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-33/distraktion-ved-automatiseret-koersel
25 SEPTEMBER 2020