Hvilke behov for støtte har ældre bilister, når de kører bil?

Den teknologiske udvikling har i de seneste år ført til udvikling af en række fører-støtte-systemer, der på forskellig måde kan hjælpe bilisten under kørslen. Det er muligt, at sådanne systemer også vil kunne være en hjælp for ældre bilister. En ny svensk undersøgelse viser, at systemer, der kan hjælpe ældre i situationer, hvor de er nødt til at dele deres opmærksomhed mellem forskellige trafikrelaterede ting, hjælpe dem under kørsel i tæt trafik, og som løbende kan give dem faktuel information fx om den aktuelle hastighedsgrænse, er relevante.

Af seniorforsker Mette Møller

Et svensk feltstudie

I Sverige gennemførte man i 2016 en undersøgelse med det formål at få større viden om, hvilken form for støtte ældre bilister behøver for at kunne køre trafiksikkert. I undersøgelsen var der fokus på interaktionen mellem bilist og forsædepassager under bilkørsel.

Otte ældre mennesker deltog i undersøgelsen, heraf fire mænd og fire kvinder alle i alderen 71 til 80 år. Der var tale om fire ægtepar, hvor det var manden, der oftest kørte bilen, når de kørte sammen til hverdag. I forbindelse med undersøgelsen var det derfor mændene, der kørte bilen og kvinderne, der var passager. Kvinderne havde også kørekort, og de kørte stadig bil. For at kunne deltage var det et krav, at de havde haft kørekort i mindst fem år, at de kørte sammen mindst en gang om ugen, at de ikke havde arbejdet professionelt som chauffør, og at de ikke havde diagnosticerede nakkeskader.

Interaktionen mellem bilist og passager

Inden selve køreturen blev deltagerne informeret om, hvilken rute de skulle køre, og de fik lejlighed til at se ruten på et kort. De udfyldte endvidere et spørgeskema med forskellige baggrundsinformationer. Både bilist og passager fik en eye-tracker på hovedet, så øje- og hovedbevægelser kunne registreres.

  • Alle deltagere kørte samme rute i samme bil
  • De fik at vide, at de skulle køre og opføre sig, som de plejede, når de kørte sammen
  • Ruten tog ca. 35 minutter at køre
  • Passageren sad på forsædet
  • På bagsædet sad forsøgslederen og tog noter
  • Samtalen mellem fører og passager blev optaget.  
 

Efter køreturen skulle deltagerne udfylde endnu et spørgeskema angående deres oplevelse af turen herunder, hvor stressede, nervøse og rolige de havde følt sig.

Passageren yder stor støtte

Analysen viste, at de fire par havde hver deres måde at interagere og kommunikere på under kørslen. Ikke desto mindre var kernen i den type støtte, som føreren bad om, og som passageren tilbød, ens for de fire par. I alle fire tilfælde deltog passageren aktivt i kørslen og ydede kontinuerlig støtte til føreren. Passageren deltog fx meget aktivt med hensyn til orientering. I forbindelse med kryds viste undersøgelsen fx, at passageren i 12 ud af 16 kryds havde flere hovedbevægelser end føreren selv. I tre kryds lavede fører og passager lige mange hovedbevægelser, og kun i et kryds lavede føreren flere hovedbevægelser end passageren.

Forfatteren bemærker, at det ikke kan udelukkes, at passageren drejede hovedet for at se på andre ting. Analysen af dialogen mellem fører og passager i de pågældende situationer viste dog, at den vedrørte orientering og trafikale forhold. Det tyder således på, at passagerens hovedbevægelser skyldtes, at denne var aktivt engageret i orienteringen.

Tre typer støtte

På baggrund af analysen skelner forfatteren mellem tre typer støtte:

  • Strategisk information
  • Løbende retningsanvisninger
  • Orienteringspunkter

For alle tre typer støtte var det kendetegnende, at det både var føreren, der efterspurgte den, og passageren, der af sig selv bidrog med den.

 

Information om aktuelle hastighedsgrænser er et eksempel på strategisk information. Det samme gør sig gældende for information om, hvilket gear bilisten kørte i samt generel orientering vedrørende den øvrige trafik. Løbende retningsanvisninger vedrørte, som navnet antyder, information om, hvor og hvornår bilisten skulle svinge osv. Med hensyn til orienteringspunkter så vedrørte det information om centrale kendemærker, som fx kendte seværdigheder eller lignende, der bidrog til generel information til føreren om, hvor langt de var kommet osv.

Konklusion

Antallet af deltagere i undersøgelsen var lille, og det er derfor nødvendigt med yderligere undersøgelser for at bekræfte og uddybe denne undersøgelses resultater. Ikke desto mindre identificerer undersøgelsen en række områder i forbindelse med bilkørsel, som ældre efterspørger støtte til, når de kører bil, og som de således tilsyneladende har brug for.

Forfatteren konkluderer, at tiltag, der kan støtte bilisten i situationer, hvor der er behov for, at han/hun deler sin opmærksomhed mellem forskellige ting (fx opmærksomhed på rute og aktuel placering samtidig med opmærksomhed på den øvrige trafik) er relevante. Endvidere fremhæver forfatteren, at det er relevant med tiltag, der kan støtte førerens orientering i tæt trafik samt om dyr eller andet, der uventet kan krydse kørebanen. Endelig er tiltag, der kan give føreren information om hastighedsgrænse, aktuel placering osv. relevante. Ifølge forfatteren er det relevant at tage disse resultater i betragtning i forbindelse med udvikling af forskellige fører-støtte systemer samt i forbindelse med kurser og anden efteruddannelse af ældre bilister.

 


 

Litteratur

Mårdh, S. (2016). Identifying factors for traffic safety support in older drivers. Transportation research part F, 38, 118-126.

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-37/aeldre-bilisters-stoettebehov-under-koersel?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
25 SEPTEMBER 2017