Tilpasser ældre deres kørsel, når de har kognitive svækkelser?

At køre bil er en krævende opgave, og kognitive svækkelser kan derfor gøre det vanskeligt at køre trafiksikkert. En ny australsk undersøgelse tyder på, at ældre i nogen grad kompenserer for aldersrelaterede kognitive svækkelser uden selv at være opmærksom på, at de gør det. Undersøgelsen viser endvidere, at personer, der regelmæssigt kører med de ældre som passagerer, kan bidrage med vigtig information om, hvilke udfordringer de ældre bilister har, og hvordan de håndterer dem.

Af seniorforsker Mette Møller

Som gruppe er ældre bilister relativt sikre i trafikken. Når de involveres i et uheld, har de dog øget risiko for alvorlig tilskadekomst eller død som følge af deres øgede fysiske skrøbelighed. Dertil kommer at ældre, der oplever aldersrelaterede forandringer i deres fysiske og kognitive kapacitet eller har sygdomme, der nødvendiggør indtagelse af medicin, kan have øget uheldsrisiko.

Tidligere forskning har peget på, at en af de strategier, som ældre bilister benytter sig af for at kunne blive ved med at køre og dermed forblive mobile så længe som muligt, er, at tilpasse deres kørsel på forskellige måder. Det kan fx være ved at undlade at køre i visse situationer som om natten og i dårligt vejr, og at begrænse sin kørsel til kortere ture.

Formålet med den omtalte undersøgelse var at se, om der var forskel på, i hvilket omfang og på hvilken måde ældre regulerede deres bilkørsel alt efter om deres kognitive kapacitet var svækket eller ej.

  • Undersøgelsen omfattede 89 ældre personer, heraf 49 bilister og 40 passagerer.
  • Bilisterne var i alderen 65-88 år, mens passagererne var i alderen 51-99 år.
  • Deltagerne blev rekrutteret i forskellige lokale klubber, boligforeninger mv.  

For at kunne deltage skulle de ældre have et gyldigt kørekort til personbil, køre mere end en gang om ugen, have engelsk som deres modersmål og være i stand til at give oplyst tilsagn om deltagelse. Mulige deltagere blev screenet for depression, øjensygdomme og/eller neurologiske sygdomme, der eventuelt kunne påvirke deres kørsel. Hvis screeningen identificerede dette, blev den pågældende person ikke inkluderet i undersøgelsen. Kriteriet for at kunne deltage som passager var, at personen kendte en af de ældre bilister, der deltog i undersøgelsen, og at de normalt kørte med vedkommende mindst en gang om ugen.

Faktaboks:

Kognition vedrører tænkning og erkendelse og har stor betydning for hvordan mennesker føler og handler i forskellige situationer. Kognitiv kapacitet vedrører menneskets evne til at bruge sin hjerne. Den kognitive kapacitet er meget følsom for påvirkning af forskellige faktorer som fx træthed, sygdom, alkohol mv. 

Dataindsamling

Data blev indsamlet via telefoninterview.

Interviewet med bilisten tog ca. 20 minutter, mens interviewet med passageren tog ca. syv minutter. Interviewene omfattede fem dele.

  1. En del omfattede baggrundsspørgsmål vedrørende demografi, kørselsmønster, helbred, uheld mv.
  2. En anden del omfattede en række spørgsmål udviklet til at afdække deltagernes kognitive funktionsniveau. En score under 23 indikerede kognitiv svækkelse, en score på 23-27 indikerede mulig kognitiv svækkelse, mens en score over 27 indikerede, at den ældre ingen kognitiv svækkelse havde.
  3. Tredje del af interviewet vedrørte, i hvilken grad deltagerne undgik forskellige situationer
  4. Fjerde del gik på, hvor ofte de oplevede vanskeligheder i forskellige trafikale situationer som fx at blive forvirret på velkendte steder, overse trafiklys, træde på den forkerte pedal osv.
  5. Femte del handlede om, hvorvidt føreren havde ændret kørselsadfærd inden for de seneste år, samt hvilke faktorer der eventuelt ville kunne få dem til at ændre kørselsadfærd i fremtiden.

I forbindelse med interviewets tredje, fjerde og femte del blev passagererne bedt om at svare med udgangspunkt i bilisten, dvs. om de oplevede at vedkommende tilpassede sin kørsel og havde vanskeligheder i visse situationer osv.

Undgår myldretid og kørsel om natten

45 % af deltagerne havde ingen kognitiv svækkelse, 37 % have mulig kognitiv svækkelse, mens 18 % var kognitivt svækkede. To af de ældre med og to af de ældre uden kognitiv svækkelse havde haft et uheld inden for det seneste år.

Baseret på bilisternes egne oplysninger viste analysen generelt meget få signifikante forskelle alt efter om de havde eller ikke havde forskellige grader af kognitiv svækkelse. Således var der ingen forskel med hensyn til om de havde ændret deres kørsel inden for de seneste år eller ej, hvor mange vanskelige trafikale situationer de undgik eller, hvor ofte de oplevede at have vanskeligheder i forskellige trafikale situationer. Der var dog en tendens til, at bilister med kognitive svækkelser undgik flere situationer end bilister med mulig eller ingen kognitive svækkelser gjorde. Det vedrørte især kørsel i myldretid og kørsel om natten.

Passagerernes erfaring er vigtig

Analysen viste, at det var værdifuldt at inddrage passagerernes erfaringer for at få viden om de ældres kørsel. Dertil viste analysen at der, baseret på passagerernes vurdering, var signifikante forskelle på bilisternes adfærd og udfordringer, alt efter om de havde kognitive svækkelser eller ej. Således var passagerer hos bilister med mulig kognitiv svækkelse, signifikant mere tilbøjelige til at mene, at bilisten havde vanskeligheder i forbindelse med deres kørsel end de øvrige passagerer var. Passagerer hos bilister med kognitiv svækkelse, var næstmest tilbøjelige til at mene, at de havde vanskeligheder, mens passagerer hos bilister uden kognitiv svækkelse var mindst tilbøjelige til at mene, at de havde vanskeligheder.

De trafiksituationer, som passagererne oftest gav udtryk for, at føreren havde vanskeligt ved, var at holde en passende kørehastighed, at undgå at overse trafiklys, og at standse ved et stop skilt. Forskerne bag undersøgelsen bemærker, at det i særlig grad er vigtigt at bemærke, at der blandt passagerer hos bilister med mulig kognitiv svækkelse var 50 % der mente, at denne lejlighedsvis havde problemer med at holde en passende kørehastighed og 33 % der hævdede, at bilisten lejlighedsvis overså et stop skilt.

   

Faktaboks:

Betegnelsen kognitiv svækkelse bruges til at beskrive en tilstand, hvor kognitive funktioner som fx hukommelse, bearbejdning af information, rumlig fornemmelse, overblik og problemløsning er ringere end normalt for en person i den pågældende alder. Man skelner mellem forskellige grader af kognitiv svækkelse der tilsvarende påvirker personens daglige funktionsevne i forskellig grad.

Justerer ældre deres kørsel af sig selv?

På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer forskerne, at selvregulering forekommer oftere blandt personer med kognitive svækkelser end blandt personer uden. De bemærker endvidere, at resultaterne, baseret på passagerernes vurdering, tyder på, at personer med kognitiv svækkelse regulerer deres køreadfærd i højere grad, end de selv er klar over.

Ifølge forskerne drøftes det lejlighedsvis, om det er relevant at indføre restriktioner for ældre bilisters bilkørsel, så de ikke må køre i højrisikosituationer. Argumentet bag en sådan regulering er, at fremfor at forbyde kørsel fuldstændigt vil en regulering kunne bidrage til, at de ældre kan forblive mobile i længere tid og samtidig undgå de mest risikofyldte situationer. Forskerne bag denne undersøgelse hævder dog, at resultaterne sætter spørgsmålstegn ved, om en sådan regulering er relevant, idet resultaterne tyder på, at de ældre af sig selv regulerer sin kørsel. Yderligere forskning er dog nødvendig. 

 


 

Litteratur

Devlin, A. & McGillivray (2016). Self-regulatory driving behaviours amongst older drivers according to cognitive status. Transportation research part F, 39, 1-9

 

 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-37/selvregulering-blandt-aeldre?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
25 SEPTEMBER 2017