Simulatorbaseret fodgængertræning af ældre

At finde et sikkert tidspunkt at krydse en trafikeret vej med blandet trafik og varierende kørehastigheder kan være vanskeligt, ikke mindst for ældre. En ny undersøgelse fra Frankrig tyder på, at træning i en fodgængersimulator kan bidrage til, at ældre fodgængeres risikobevidsthed øges, så de bliver bedre i stand til at vælge sikre tidspunkter at krydse en vej på og risikoen for påkørsel reduceres.

Af seniorforsker Mette Møller

Simulatorbaseret fodgængertræning

At krydse en vej som fodgænger er en kompliceret handling. Man skal finde et passende sted at krydse, passere kantstenen, holde øje med tværgående trafik og finde et passende tidspunkt at krydse vejen på. For visse ældre kan dette være en udfordring. En gruppe franske forskere har udviklet en reduceret udgave af en fodgængersimulator og gennemført et forsøg for at se, om den reducerede og mere mobile udgave af fodgængersimulatoren kunne bruges til at træne ældre fodgængeres evne til at krydse en vej på et sikkert tidspunkt.

Deltagere

60 personer deltog i undersøgelsen.

  • 20 af deltagerne var i alderen 22-38 år
  • 39 deltagere var i alderen 62-88 år
  • Alle deltagere gennemgik en lægeundersøgelse for at sikre, at de ikke havde sygdomme, svækkelser eller fik medicin, der gjorde dem uegnede til at deltage.
  • De skulle selv vurdere deres helbred på en skala fra 1 til 5. Personer der vurderede, at deres helbred var dårligt eller meget dårligt, blev ekskluderet.

For den ældre gruppe af deltagere var der derudover følgende kriterier for deltagelse i undersøgelsen: 60 år eller ældre, pensioneret, bo i egen bolig, gå uden hjælpemidler og ingen kognitive svækkelser.

Betegnelsen kognitiv svækkelse bruges til at beskrive en tilstand, hvor kognitive funktioner som fx hukommelse, bearbejdning af information, rumlig fornemmelse, overblik og problemløsning er ringere end normalt for en person i den pågældende alder. Man skelner mellem forskellige grader af kognitiv svækkelse der tilsvarende påvirker personens daglige funktionsevne i forskellig grad.

Test og kontrolgruppe

Inden forsøget gik i gang fik alle deltagere målt deres ganghastighed. Deltagerne i den ældre gruppe gik i gennemsnit 1,39 meter per sekund, mens deltagerne i den yngre gruppe i gennemsnit gik 1,63 meter pr sekund. De ældre deltog derudover i en forundersøgelse, hvor antallet af sikre vejkrydsninger og kollisioner blev registreret. Ud fra deres køn, alder og resultater fra forundersøgelsen blev de dernæst fordelt på en testgruppe (der fik træning) og en kontrolgruppe (der ikke fik træning). Målet var, at de to grupper skulle være sammenlignelige.

Undersøgelsesdesign

Selve forsøget var en før- og efterundersøgelse. Før-undersøgelsen omfattede en time lang testsession, hvor alle deltageres adfærd og beslutninger i relation til at krydse vejen blev registreret. To forskellige typer fodgængersimulatorer blev benyttet, en fuldskala simulator og en reduceret model (se figur 1). 

Figur 1: Illustration af de to simulatorer, der blev benyttet i undersøgelsen. Den reducerede simulatormodel (t.v.), hvor fodgængeren ikke bevæger sig, men trykker på en knap, når han/hun mener, at det er passende at krydse vejen. Fuld-skala simulatoren (t.h.) hvor fodgængeren bevæger sig, når han/hun mener, at det at passende at krydse vejen.

 

Ca. en måned senere deltog de ældre, der var blevet placeret i testgruppen, i to træningssessioner af 1,5 times varighed (se tabel 1 nedenfor). Den reducerede simulatormodel blev benyttet i forbindelse med træningssessionerne. Ca. en måned efter træningen deltog alle i en efterundersøgelse, hvor deres adfærd og beslutninger i relation til at krydse vejen igen blev registreret.

Forskel på ældre og yngre fodgængere

Blandt de yngre deltagere var der ingen forskel alt efter hvilken simulator de blev testet i, men de ældre deltagere valgte signifikant oftere at krydse vejen på risikofyldte tidspunkter og var involveret i signifikant flere virtuelle kollisioner, når de benyttede den reducerede simulatormodel sammenlignet med fuld-skala simulatoren. Med henvisning til tidligere forskning forklarer forskerne denne forskel med, at mennesker generelt er mere risikovillige, når de ikke er aktivt involveret i at gennemføre en beslutning, samt at ældre generelt er mindre fortrolige med teknologi og simulering, end yngre mennesker er.

Ifølge forskerne skyldtes den positive effekt en øget risikobevidsthed hos de ældre, der havde modtaget træning, og at dette var opnået gennem øvelse og feedback under træningssessionerne (se typer i tabel 1). Den positive effekt kunne både konstateres, når de ældres adfærd og beslutninger blev testet i fuld-skalasimulatoren og i den reducerede model. Ifølge forskerne tyder det på, at det indlærte overføres fra én kontekst til en anden. Yderligere undersøgelser er dog nødvendigt for at afdække, om det også kan overføres til adfærd på rigtig vej.

       
   

Tabel 1: Opsummerende oversigt over de træningssituationer som undersøgelsen omfattede

   
Konklusion

På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderer forskerne, at det tyder på, at en fodgængersimulator kan bruges til at træne ældre fodgængere, så de opnår en øget risikobevidsthed og dermed får bedre forudsætninger for at krydse en vej på et sikkert tidspunkt.

 

 

Positiv effekt af simulatortræning

Ikke desto mindre viste undersøgelsen, at den reducerede simulatormodel kunne bruges til at træne ældre fodgængere, så de valgte mere sikre tidspunkter at krydse vejen på. Således var de ældre, der havde modtaget træning, mindre tilbøjelige til at krydse vejen på risikable tidspunkter og de var involveret i færre virtuelle kollisioner, end ældre der ikke havde modtaget træning var. Den positive effekt var størst i situationer, hvor de krydsende køretøjer kørte hurtigt (60 km/t) og i situationer, hvor de krydsende køretøjer befandt sig i modsatte kørebane. 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-37/traening-af-aeldre-fodgaengere?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=
24 NOVEMBER 2017