gamledage.dk

Ny undersøgelse: aggressionsniveauet er lavere blandt motorcyklister

En ny australsk undersøgelse har set på, om det har betydning for trafikanters aggressionsniveau, hvilket køretøj de benytter. Undersøgelsen viser, at køretøjet påvirker aggressionsniveauet, idet deltagerne var mindre tilbøjelige til at udvise aggression som motorcyklist end som bilist. Undersøgelsen viser endvidere, at der både er ligheder og forskelle med hensyn til, hvilke faktorer der påvirker aggressionsniveauet for de to køretøjstyper.

Af seniorforsker Mette Møller

Har køretøjet betydning?

Motorcyklister er mere udsatte i trafikken end bilister. Det skyldes blandt andet, at en motorcykel er mindre end en bil og ikke yder samme beskyttelse i tilfælde af kollision eller styrt, som en bil gør. Dertil kommer, at en motorcykel påvirkes mere af vejr- og vejforhold end en bil gør. Tidligere undersøgelser har vist, at nogle motorcyklister imødegår den øgede sårbarhed i trafikken ved at vælge en mere defensiv kørestil. Hovedparten af den eksisterende forskning vedrørende vejvrede er baseret på bilister. Om motorcyklisters mere defensive kørestil fører til, at forekomsten af aggression er mindre, er der derfor kun meget lidt viden om.  

Om undersøgelsen

Formålet med denne undersøgelse var at afdække, om der er forskel på, hvor aggressivt trafikanter opfører sig, når de kører i henholdsvis bil og på motorcykel. Undersøgelsen var baseret på den antagelse, at deltagerne er mindre aggressive som motorcyklister end som bilister.

438 personer deltog i undersøgelsen. Deltagerne var i alderen 16-65 år. 79 % var mænd. Alle deltagere havde både køreerfaring som bilist og motorcyklist. Data blev indsamlet ved hjælp af et anonymt spørgeskema, hvor deltagerne blandt andet blev spurgt om deres holdning til sikkerhed, deres køn og alder, omfanget af færdselsforseelser de seneste tre år samt deres kørselsmønster som bilist og som motorcyklist. Derudover blev de spurgt til deres oplevelse af vrede, samt i hvilket omfang de gav udtryk for denne både som motorcyklist og som bilist. I undersøgelsen blev der spurgt til fem forskellige måder at udtrykke vrede på. Disse fremgår af tabellen nedenfor.

De fem former for udtryk for vrede som undersøgelsen omhandlede

De forskellige former for vredesudtryk er listet efter, hvor hyppigt de forekom således, at det udtryk for vrede der forekom hyppigst, står øverst:

  • Vise fjendtlighed over for en anden trafikant
  • Foretage en ulovlig overhaling når en anden trafikant bremsede trafikken
  • Køre tæt på forankørende for at vise den anden trafikant min vrede
  • Følge efter en anden trafikant der har gjort mig vred
  • Fysisk angribe en anden trafikant eller dennes køretøj
Højere aggressionsniveau blandt bilister

Helt overordnet viste undersøgelsen, at deltagerne oplevede en højere grad af vrede som modtager, end den grad de gav udtryk for som afsender. Dette var både tilfældet som bilist og som motorcyklist.

Derudover viste undersøgelsen, at deltagernes selvrapporterede aggressionsniveau var højere, når de kørte i bil, end når de kørte på motorcykel. Således gav deltagerne både udtryk for at blive signifikant mere vrede, når de kørte i bil, end når de kørte på motorcykel og for i signifikant højere grad at give udtryk for denne vrede som bilist end som motorcyklist.

Fysisk aggression skiller sig ud

Den generelle tendens til i mindre grad at udtrykke vrede som motorcyklist end som bilist, gjaldt dog ikke det at udtrykke sin vrede ved at følge efter den anden trafikant eller ved fysisk at angribe den anden trafikant eller dennes køretøj. Denne måde at udtrykke sin vrede på forekom meget sjældent og resultaterne viste, at hyppigheden var uafhængig af transportmidlet.

Ifølge forskerne er det ikke så overraskende, at forekomsten af disse typer aggressiv adfærd ikke påvirkes af køretøjet. Der er tale om adfærd, der er så sjælden og markant, at det ikke er sandsynligt, at de personer, der udfører den, overvejer muligheden for at komme til skade, inden de udfører den. Undersøgelsen gav dog ikke mulighed for at afdække, hvilke faktorer der bidrog til forekomsten af disse former for aggressiv adfærd i trafikken.

De samme faktorer spiller ind

Analysen viste endvidere, at der var en vis lighed mellem de faktorer, der havde betydning for omfanget af aggression blandt motorcyklister og blandt bilister, men også at deres relative betydning var forskellig for de to typer køretøj.

Med hensyn til aggressionsniveauet som bilist, var de stærkeste prædiktorer for aggression ”holdning til sikkerhed” og ”spændingssøgning”. De to prædiktorer påvirkede aggressionsniveauet i forskellig retning.  ”Holdning til sikkerhed” var den stærkeste prædiktor, og en mere positiv holdning var associeret med en mindre tilbøjelighed til aggression. Omvendt var en øget tendens til spændingssøgning associeret med en øget tendens til aggression som bilist.

For motorcyklister var den stærkeste prædiktor ”selvvurderede færdigheder” efterfulgt af ”spændingssøgning”. På samme måde som det var tilfældet for aggression som bilist, påvirkede de to prædiktorer aggressionsniveauet i hver sin retning. Således var personer der vurderede, at deres færdigheder som motorcyklist var høje, mindre tilbøjelige til at opføre sig aggressivt, mens en stigende grad af spændingssøgning medførte en øget tendens til aggression.

Prædiktorer for aggression hos bilister og motorcyklister:

  • Holdning til sikkerhed 
  • Spændingssøgning
  • Selvvurderede færdigheder

 

 

Analysen viste endvidere, at der både for bilister og for motorcyklister var en positiv sammenhæng mellem aggressionsniveauet og antallet af færdselsforseelser de seneste tre år samt tendensen til at køre risikobetonet.

Konklusion

Samlet set tyder undersøgelsens resultater på, at hypotesen om at motorcyklister er mindre aggressive end bilister kunne bekræftes. Om det er en øget oplevelse af sårbarhed blandt motorcyklister, der ligger bag, giver undersøgelsen dog ikke mulighed for at svare på.

Endvidere viser undersøgelsen, at en tendens til spændingssøgning øger aggressionsniveauet både som bilist og som motorcyklist, mens en positiv holdning til sikkerhed og vurdering af egne færdigheder som høje er associeret med et lavere aggressionsniveau for henholdsvis bilister og motorcyklister. 

 


 

Litteratur:

Rowden, P., Watson, B., Haworth, N., Lennon, A., Shaw, L., Blackman, R. (2016). Motorcycle riders’ self-reported aggression when riding compared with car driving. Transportation Research Part F, 36, 92-103

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-38/aggression-og-motorcykler
30 MARTS 2020