Politiken.dk

Er vejvrede en uheldsfaktor?

En ny undersøgelse fra Canada viser, at bilister der udviser aggression, når de kører bil, i højere grad er involveret i færdselsuheld end bilister, der ikke udviser aggression, er. Dette gælder også for bilister, der kun udviser mindre alvorlige former for aggression som fx at bande, lave fagter eller råbe ad andre trafikanter. Der mangler dog stadig viden om, hvorfor aggression i trafikken giver øget uheldsrisiko.

Af seniorforsker Mette Møller

Aggression og uheld i Canada

Selv om der er lavet en del undersøgelser af vejvrede, er der kun få undersøgelser, der direkte har set på, om vejvrede har betydning for færdselsuheld. Mangel på relevante data er en vigtig grund til dette. En ny analyse baseret på data fra Canada ser på om bilister, der er aggressive i trafikken, har øget risiko for at blive involveret i et færdselsuheld.

De data, som analysen er baseret på, blev indsamlet i forbindelse med en mangeårig igangværende tværsnitsundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte voksne (18+) bosiddende i provinsen Ontario i Canada. Data blev indsamlet ved hjælp af telefoninterview. De resultater, der præsenteres her, er baseret på data indsamlet i perioden 2002 til 2009. Data omfatter i alt 12.830 personer, der alle havde kørt bil (som fører) inden for det seneste år.   

Hvordan måles vejvrede?

Vejvrede blev målt i form af aggression hos bilisten. Deltagerne blev spurgt, hvor ofte de inden for de seneste 12 måneder havde udvist forskellige former for aggression:

 
  • Råbt, bandet, lavet fagter til en bilist eller passager i en anden bil?
  • Truet med at skade en bilist eller passager i et andet køretøj?
  • Med vilje skadet eller forsøgt at skade en anden persons køretøj?
  • Med vilje skadet eller forsøgt at skade en bilist eller passager i et andet køretøj?
 

I analysen blev de forskellige former for aggression inddelt i henholdsvis ”mindre alvorlig” og ”alvorlig” (se tabel 1 nedenfor).

Angående uheldsinvolvering blev deltagerne spurgt, hvor mange gange de havde været involveret i et færdselsuheld inden for de seneste 12 måneder. Både materielskadeuheld og uheld med personskade blev regnet med.

Tabel 1: Oversigt over de adfærdsformer der kategoriseres som henholdsvis ”mindre alvorlig” og ”alvorlig”
Alvorlighedsgrad Type agression
Mindre alvorlig
  • Råbe
  • Bande
  • Fagter
 Alvorlig
  • True med at skade køretøj
  • True med at skade person
  • Forsøge/lykkes med at skade køretøj
  • Forsøge/lykkes med at skade person                                           
1/3 af bilisterne udviser aggression

I alt 7,6 % af deltagerne havde været involveret i et færdselsuheld inden for de seneste 12 måneder, hvilket ifølge forfatterne er på niveau med en sammenlignelig del af befolkningen generelt.

Med hensyn til aggression i trafikken viste analysen, at ca. 1/3 af deltagerne inden for de seneste 12 måneder havde udøvet en eller anden form for aggression i trafikken. ”Alvorlig” aggression forekom dog kun sjældent. Således havde 31 % udvist ”mindre alvorlig” aggression, 0,3 % havde udvist ”alvorlig aggression”, mens 1,5 % både havde udvist ”mindre alvorlig” og ”alvorlig” aggression.

Aggressive bilister har øget uheldsrisiko

Analyserne viste, at aggression blandt bilister var forbundet med signifikant øget sandsynlighed for at blive involveret i et færdselsuheld. Når forskerne brugte de personer, der i de seneste 12 måneder kun havde udvist ”mindre alvorlig” vejvrede som referencegruppe, viste resultatet i en sammenligning med en gruppe, som ikke havde udvist nogen form for vejvrede, at sidstnævnte havde 35 % mindre risiko for at blive involveret i et uheld end referencegruppen. Til sammenlægning havde den gruppe, som både havde udvist ”mindre alvorlig” og ”alvorlig” aggression en risiko for uheldsinvolvering, der var 78 % større end referencegruppen. Disse effekter kunne også konstateres, når der blev kontrolleret for andre uheldsrelaterede risikofaktorer som f.eks. demografi, eksponering, spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Forskerne fremhæver endvidere, at størrelsen på den øgede uheldsrisiko, der kunne konstateres hos aggressive og vrede bilister, er sammenlignelig med den risikoforøgelse, man ser for anden risikabel adfærd som f.eks. kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Man ved ikke hvorfor

0,3 % af undersøgelsens deltagere havde ifølge eget udsagn kun været involveret i alvorlig aggression i trafikken. Gruppen var dog for lille til, at det kunne lade sig gøre at identificere signifikante karakteristika for denne gruppe. Ifølge forskerne er det måske mest interessante resultat fra denne undersøgelse, at selv mindre alvorlig aggression, som måske ikke engang er synlig for den trafikant, som aggressionen er rettet imod, medfører øget uheldsrisiko.

En gennemgang af undersøgelsens deltagere viste, at 1/3 inden for de seneste 12 måneder havde udøvet en eller anden form for aggression i trafikken:

  • 31 % havde udvist ”mindre alvorlig” aggression
  • 0,3 % havde udvist ”alvorlig aggression”
  • 1,5 % både havde udvist ”mindre alvorlig” og ”alvorlig” aggression

Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor aggression medfører øget uheldsrisiko, men ifølge forskerne er det muligt, at vredesudbrud medfører øget involvering i risikoadfærd, måske uden at bilsten selv er opmærksom på det. Endvidere nævner forskerne, at vrede og aggression måske distraherer bilisten, således at denne er mindre opmærksom på den omgivende trafik. De understreger endvidere, at det er vigtigt, at fremtidig forskning forsøger at afdække de mekanismer, der fører til, at der er sammenhæng mellem aggression og uheld i trafikken.

Konklusion

Forskerne konkluderer, at undersøgelsen viser, at aggression i trafikken er sammenhængende med øget risiko for uheldsinvolvering, også når der tages højde for andre risikofaktorer som demografi, spirituskørsel og andre velkendte risikofaktorer.

Undersøgelsen kunne imidlertid ikke afdække de bagvedliggende mekanismer, og det er derfor vigtigt at sætte fokus på dette i fremtidige undersøgelser.

 


 

Litteratur:

Wickens, C.M., Mann, R.E., alomiteanu, A.R., S., G. (2016). Do driver anger and aggression contribute to the odds of a crash? A population-level analysis. Transportation Research Part F, 42, 389-399.

 

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-38/er-vejvrede-en-uheldsfaktor
25 SEPTEMBER 2020