sikkertrafik.dk

Hvad kan man gøre ved vejvrede?

Det er ikke kun bilisten selv, der kan have gavn af tiltag, der reducerer forekomsten af vejvrede i trafikken. Også passagerer og andre trafikanter vil nyde godt af det, hvis forekomsten af pludselige, voldsomme og aggressive reaktioner i trafikken reduceres. I denne artikel skitseres forskellige tiltag til forebyggelse af vejvrede blandt bilister. Forskningen tyder på, at tiltag kan reducere vejvrede, men der er endnu ikke grundlag for at udpege ét tiltag som det bedste.

Af seniorforsker Mette Møller

Forebyggelse af vejvrede

Tiltag der kan reducere omfanget af vejvrede blandt bilister har mange positive effekter. Ikke blot for bilisten men også for passagerer og de andre trafikanter, som bilisten passerer på sin vej. For bilisten selv vil færre kraftige følelsesmæssige udbrud gøre køreturen mere behagelig, ligesom han/hun vil reducere sin risiko for at komme til skade. Tilsvarende vil passagerer og andre trafikanter i mindre grad blive udsat for pludselige og voldsomme reaktioner, hvilket også for dem formentlig vil give en mere rolig og behagelig trafikoplevelse.

Vejvredens fire elementer

Ifølge forskerne bag den undersøgelse der refereres til her, involverer vejvrede fire elementer og igangsættes af én udløsende faktor (se figur 1 nedenfor). De forskellige eksisterende tiltag til forebyggelse og reduktion af vejvrede adskiller sig alt afhængigt af, hvilke(t) af vejvredens forskellige elementer der er særlig fokus på og forsøges påvirket.

Figur 1: Vejvredens forskellige elementer

Hvilke tiltag mod vejvrede findes der?

Formålet med den omtalte undersøgelse var at skabe et overblik over de tiltag mod vejvrede, der findes, herunder om nogle typer af tiltag er bedre og har større effekt end andre. Der er ikke tale om en meta-analyse. Ifølge forfatterne skyldes det blandt andet et for begrænset antal undersøgelser.

Undersøgelsen er baseret på i alt 10 interventionsundersøgelser. De interventioner, som undersøgelserne omfattede, kunne inddeles i fire kategorier baseret på, hvilke af vejvredens elementer der var fokus på (se tabel 1 nedenfor). Uanset om tiltaget fokuserer på ændring af tanker, følelser eller handlinger er de alle baseret på den antagelse, at ændringen vil hjælpe bilisten til at håndtere forskellige trafikale situationer på en mere rolig og konstruktiv måde.

Tabel 1: Oversigt over interventionernes fokus

Tiltag med fokus på ændring af tankemønster

Formålet med denne type tiltag er at hjælpe bilisten til at ændre de aggressive tankemønstre til mere rolig og problemorienteret tænkning. Denne type intervention omfatter blandt andet at gøre bilisten bevidst om de negative tankemønstre, få vedkommende til at reflektere over dem og ikke mindst at hjælpe bilisten til at identificere alternative måder at tænke om situationen på.

Et eksempel på et ændret tankemønster kunne være, at hvor bilisten tidligere i en given situation ville have tænkt: ”Han gjorde det med vilje” i stedet tænker: ”Det var ikke smart gjort! Men vi laver alle fejl”.

Ideen er, at ændrede tankemønstre formentlig vil føre til en mere afdæmpet håndtering af situationen fremfor ”hævn” eller anden aggression rettet mod den anden trafikant. 

 

Tiltag med fokus på mere afslappet tilstand

Formålet med denne type tiltag er at gøre bilisten bedre i stand til at slappe af i forskellige trafiksituationer, så følelserne ikke koger over, og bilisten kan håndtere situationen på en mere rolig måde. Denne type intervention omfatter blandt andet at hjælpe bilisten til at blive bevidst om de ydre faktorer, der udløser vreden samt de kropslige reaktioner, der bidrager til at forstærke oplevelsen af vrede.

Eksempler på kropslige reaktioner kan f.eks. være spændinger i skulder og/eller mave, varme i kinderne, høj puls og lignende. Interventionen består i at træne bilisten til at slappe af og dermed nedtrappe de kropslige reaktioner. Det kan f.eks. være at tælle langsomt til 10, trække vejret dybt og lignende afslapningsstrategier. Ideen er, at større bevidsthed om og kontrol med kropslige reaktioner kan bidrage til en mere afdæmpet håndtering af situationen, frem for umiddelbar aggressiv respons foranlediget af en kropslig impuls til handling.

Tiltag med fokus på adfærdsmæssige reaktioner

Formålet med denne type intervention er at få bilisten til at ændre sin adfærdsmæssige reaktion på oplevelsen af vrede i trafikken, så denne ikke kommer til udtryk i form af råb, slåskampe eller påkørsel af andre trafikanter.

Interventionen kan minde om interventioner, der har fokus på tanker og interventioner, der har fokus på afslapning, men adskiller sig ved et meget skarpt og specifikt fokus på håndtering af trafikale situationer. Bilisterne bliver således trænet i at tænke på andre ting, trække ind til siden eller lignende i situationer, hvor de oplever en trafiksituation, der udløser vrede.

Kombinerede tiltag

Selv om fokus i de forskellige typer tiltag er forskelligt, involverer de alle flere elementer, der både berører deltagernes tanker, handlinger, håndteringsstrategier osv. Ifølge forskerne bag denne undersøgelse medfører dette dog ikke, at de pågældende tiltag reelt er kombinerede tiltag.

Kun ét tiltag blev af forskerne kategoriseret som et kombineret tiltag. Dette tiltag havde fokus på mindfulness, der kombinerede bevidsthed om kropstiltand, følelser, tanker og adfærd på en accepterende måde som basis for eventuel modificering af tanker adfærd osv.  Som følge af et komplekst sæt øvelser og aktiviteter passer denne type tiltag ikke så præcist til vrede bilister. Mindfulness er dog ifølge forskerne med succes blevet anvendt på vrede bilister, og er derfor alligevel taget med i deres undersøgelse.

Konklusion

Ifølge forskerne viser deres gennemgang af litteraturen, at der er meget få effektundersøgelser af tiltag til forebyggelse af vejvrede, men at de eksisterende undersøgelser peger i retning af, at det er muligt at opnå en positiv effekt i form af reduceret vejvrede.

På grund af det begrænsede antal undersøgelser nøjes forfatterne imidlertid med at konkludere, at det tyder på at interventioner kan bidrage til reduktion af vejvrede, men at det ikke er muligt at udpege et eller flere tiltag eller interventionstyper som det bedste. For at få dertil er det nødvendigt at gennemføre flere evalueringer. 

 


 

Litteratur:

Deffenbacher, J.L. (2016). A review of the interventions for the reduction of driving anger. Transportation Research Part F, 42, 411-421

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-38/hvad-kan-man-goere-ved-vejvrede
25 SEPTEMBER 2020