Colourbox.dk

Vejvrede i Danmark

En ny dansk undersøgelse viser, at der i løbet af de seneste 10 år er sket en stigning i mildere former for vejvrede så som at råbe/blive råbt ad af andre trafikanter. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en tendens til, at andre trafikanters vredesudbrud i trafikken tilskrives personlige egenskaber, mens egne vredesudbrud i højere grad forklares med faktorer med relation til situationen.

Af seniorforsker Mette Møller og seniorforsker Sonja Haustein

Undersøgelse af vejvrede i Danmark

Viden, der kan bidrage til at reducere omfanget af vejvrede, er vigtig. Ikke kun fordi det er ubehageligt at blive udsat for andre trafikanters vrede i trafikken, men også fordi vejvrede øger risikoen for færdselsuheld. DTU har i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik lavet en undersøgelse af vejvrede i Danmark. Undersøgelsen havde blandt andet det formål at afdække, om omfanget af vejvrede er steget i løbet af de seneste 10 år, og hvilke forklaringer trafikanter giver på deres egne vredesudbrud men også på vredesudbrud fra andre trafikanter.

Om undersøgelsens deltagere og design

Undersøgelsen består af to dele og omfatter en kombination af nye indsamlede data og resultater fra to tidligere lignende undersøgelser. Alle data og resultater er baseret på spørgeskemaundersøgelser.

De nye indsamlede data blev indsamlet af EPINION i efteråret 2016 på vegne af Rådet for Sikker Trafik og omfattede 2000 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-75 år. De tidligere undersøgelser blev gennemført i 2005 af Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd og i 2008 af Det Kriminalpræventive Råd (udgivet 2009). Disse tidligere undersøgelser omfattede et repræsentativt udsnit på henholdsvis 965 personer og 930 personer i alderen 16-74 år. 

I alle tre undersøgelser blev deltagerne spurgt, hvor ofte de inden for de seneste 12 måneder havde været involveret i fem specifikke situationer med vejvrede både som offer og som aggressor (se tabel 1 nedenfor).

Endvidere blev der spurgt til en række baggrundsfaktorer som f.eks. alder, køn, uddannelse og bopæl. Analysen af, hvorvidt omfanget af vejvrede har ændret sig over de seneste år, er baseret på information fra alle tre undersøgelser i det omfang, informationen var tilgængelig.

Tabel 1: Involvering i vejvrede 2005, 2008 samt 2016

 

I undersøgelsen fra 2016 blev deltagerne spurgt lidt mere indgående til, hvor ofte de reagerede på forskellige måder, når de følte sig vrede i trafikken, samt deres holdning til og oplevelse af det at færdes i trafikken som cyklist og bilist. Endelig blev de bedt om at svare på, hvor enige de var i at egne og andres aggressive udbrud i trafikken skyldtes forskellige ting som f.eks. forskrækkelse, at ville vise andre at de havde lavet en fejl osv.

Resultater – stigning i vejvrede

Helt overordnet tyder resultaterne på, at antallet af ofre for vejvrede er større end antallet af udøvere og at der er sket en stigning i forekomsten af vejvrede om end med en vis variation over tid og mellem de specifikke situationer.

I 2016 havde 35 % inden for de seneste 12 måneder været udsat for mindst en af de frem specifikke situationer, der blev spurgt til, mens 26 % selv havde udøvet mindst en af dem. De tilsvarende tal for 2008 var 24 % og 16 %.

Tabel 1 ovenfor viser deltagernes involvering i de specifikke situationer i de forskellige år. Som det fremgår, er der et fald i involveringen i % fra 2005 til 2008, men en stigning i 2016 i forhold til tallene fra både 2005 og 2008. Analysen tyder samtidig på, at frekvensen af episoder er faldet så en større andel af trafikanterne er involveret i vejvrede, men til gengæld mindre hyppigt. F.eks. var der i 2005 i alt 36 %, der var blevet råbt ad én gang og 22 % der var blevet råbt ad fire gange eller mere. I 2016 var antallet der var blevet råbt ad én gang stegt til 54 %, mens antallet, der var blevet råbt ad fire gange eller mere, var faldet til 12 %. Analysen viste en tilsvarende udvikling for det at råbe ad andre og for det at give eller få ”en finger”. 

Mænd er generelt oftere involveret i vejvrede end kvinder både som ofre og som udøvere, men forskellen er blevet mindre gennem perioden.

Tilsvarende ses en ændring i aldersfordelingen gennem perioden. Generelt er yngre trafikanter oftere involveret i vejvrede både som offer og som udøver. Hvor det i 2008 er trafikanter i alderen 29 år eller yngre, der oftest er involveret, er det i 2016 de 30-39 årige, der oftest er involveret både som offer og som udøver. 

Baseret på deltagernes bopæl blev der i undersøgelsen set på regionale forskelle. Generelt var personer bosiddende i Region Hovedstad involveret i vejvrede i større omfang end personer bosiddende i de øvrige regioner. De regionale forskelle i forekomsten af vejvrede var kun signifikante i 2016, og steg fra 2008 til 2016 (se tabel 2 nedenfor).

Tabel 2: Involvering i vejvrede som offer og udøver i de fem danske Regioner, samt angivelse af om forskellene er signifikante.

Forklaring på egen og andres udtryk for vrede i trafikken

Analysen viste, at der var signifikant forskel på, hvilke forklaringer deltagerne gav på egne og andres vredesudbrud i trafikken (se tabel 3 nedenfor).

Tabel 3: Forklaring på andres og egne vredesudbrud 


1= Meget uenig; 5 = Meget enig;N=2000, ***p < .001

Hovedparten af deltagerne forklarede andres vrede med ”manglende evne til at kontrollere deres vrede”, mens kun en meget lille andel var enig i, at dette var forklaringen på deres egne vredesudbrud. Således var 64 % af deltagerne enige i, at andres vrede skyldtes ”manglende evne til at kontrollere deres vrede”, 65 % var enige i at andre ”tydeligt ville vise en trafikant, at han/hun havde lavet en fejl”, mens 59 % var enige i, at andre brugte trafikkan som ventil for at få afløb for deres vrede.

Vedrørende egne vredesudbrud var 57 % enige i at de skyldtes, at de var blevet forskrækkede, mens kun et fåtal var enige i at det skyldtes manglende evne til at opføre sig ordentligt (5 %) eller manglende evne til at kontrollere sin vrede (9 %).

Analysen viste at kvinder i højere grad end mænd forklarede egne vredesudbrud med, at de var blevet forskrækkede.

Endvidere var yngre trafikanter mere tilbøjelige til at ville vise andre trafikanter, at disse havde lavet en fejl og til at bruge trafikken som ventil for at få afløb for vrede.


Konklusion

Samlet set viser undersøgelsen, at der i perioden 2005-2016 er sket en stigning i forekomsten af vejvrede i Danmark særlig hvad angår det at råbe ad/blive råbt ad af andre trafikanter.

Undersøgelsen viser endvidere, at andres vrede i høj grad forklares med individuelle karakteristika som f.eks. manglende evne til at kontrollere vrede, mens egne vredesudbrud i højere grad forklares med situationelle faktorer som f.eks. at være blevet forskrækket. Det kunne således tyde på, at forskrækkelse i nogle situationer misforstås som aggression, hvilket måske kan bidrage til at øge det samlede aggressionsniveau i trafikken. Denne viden er vigtig for det forebyggende arbejde, idet den peger på at tiltag, der kan bidrage til at trafikanter tolker andres reaktioner i trafikken så korrekt som muligt så misforståelser kan undgås, muligvis kan bidrage til at nedbringe omfanget af vrede og aggression i trafikken til gavn for trafikanterne og deres sikkerhed.

Yderligere undersøgelser vedrørende de psykologiske motiver for vrede i trafikken er dog relevante. 

 


 

Litteratur:

Danmark Statisktik & Det Kriminalpræventive Råd (2005). Interviewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken. http://www.dkr.dk/materialer/

Det Kriminalpræventive Råd (2009). Konflikter i trafikken. Udvalgte resultater fra undersøgelse af konflikter i trafikken. http://www.dkr.dk/materialer/

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-38/vejvrede-i-danmark
23 SEPTEMBER 2019