Nr 43

Nr. 43 - Januar 2019: UDRYKNINGSKØRETØJERS ULYKKER

Leder

Trafikulykker blandt udrykningskøretøjer

Tal fra Australien og USA viser, at politibetjente, ambulancereddere og brandmænd har større risiko for at miste livet i en trafikrelateret ulykke end personer fra andre erhverv.

Disse ulykker er en udfordring for personer ansat i de pågældende erhverv, men også for de øvrige trafikanter som et udrykningskøretøj risikerer at kollidere med. Dertil kommer, at ulykkerne kan medføre store og alvorlige skader som følge af køretøjernes størrelse, vægt og hastighed.

Da udrykningskøretøjer udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, er det relevant at sikre, at opgaven kan udføres med minimal risiko for såvel udrykningskøretøjets fører som andre trafikaner.

I dette nummer af nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning ses der på ulykker med udrykningskøretøjer, herunder hvilke faktorer der bidrager til, at ulykkerne sker, og hvad der kan gøres for at forebygge dem.

I første artikel ses der nærmere på, om ulykkesrisikoen stiger, når udrykningskøretøjer kører med udrykning. Undersøgelsen tyder på, at det er tilfældet for politibiler, men ikke for ambulancer og brandbiler.

Anden artikel vedrører, hvilke faktorer der bidrager til, at ulykker med udrykningskøretøjer sker. Faktorerne opdeles i fire kategorier: Faktorer vedrørende chaufføren, opgaven, køretøjet og det omgivende miljø.

I tredje artikel omtales en undersøgelse vedr. unge uerfarne ambulanceredderes forståelse af den trafikale situation. Resultatet tyder på, at ulykker med disse ambulancereddere delvist kan være forårsaget af for store krav og for få ressourcer til at håndtere situationen.

Fjerde og sidste artikel omtaler forskellige typer interventioner til forebyggelse af ulykker med udrykningskøretøjer. Der peges på, at uddannelse af chaufførerne og en klar plan for risikohåndtering kan have en positiv effekt. Samtidig identificeres et stort behov for evaluering af de forskellige tiltag.

 

God læselyst

Mette Møller, seniorforsker

 

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-43
19 AUGUST 2019