Billede

Dæmper politiets tilstedeværelse gemytterne i trafikken?

En ny undersøgelse tyder på, at der er sammenhæng mellem manglende politikontrol, vejvrede og aggressiv kørsel blandt bilister.  

Af Sandra Krogh Andersen og Mette Møller

Vrede og aggressiv adfærd øger risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. En ny undersøgelse har set på, om der er sammenhæng mellem forekomsten af politikontrol og vrede og aggressiv kørsel i trafikken. Ingen undersøgelser har tidligere set på dette. 

Formål og baggrund

Undersøgelsen omfattede en sammenligning af forekomsten af selvvurderet vejvrede og aggressiv adfærd i trafikken i Nordkosovo og Serbien. De to regioner blev valgt, fordi der, ifølge forfatterne, ikke har været politikontrol i Nordkosovo i de seneste 17 år.

Undersøgelsens deltagere og design

Alle data og resultater er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt 741 personer. 360 personer (M =206 og K =154) var bosat i Serbien og 381 (M= 227 og K= 154) var bosat i Nordkosovo. UKDAS (UK Driving Anger Scale) og DDDI (Dula Dangerous Driving Index) blev brugt til at måle forekomsten af vejvrede og aggressivitet.

For vejvrede omfattede UKDAS spørgsmål vedrørende forskellige trafiksituationer (tabel 1).

Tabel 1: Trafiksituationer beskrevet i UKDAS

Trafiksituationer

Eksempler

Hasarderet kørsel

Det er midt om natten, og en bilist kører med fuldt lys bag ved dig
Nogen kører ind foran dig og skærer dig af på motorvejen

Hastighed

Nogen kører for hurtigt i forhold til vejforholdene
Nogen kører over for rødt lys/stopskilt

Fjendtlighed

Nogen råber ad dig på grund af din kørsel
Nogen dytter på grund af din kørsel

Forhindring

En fodgænger går langsomt over vejen og forhindrer dig i at komme frem
En bilist er langsom til at parkere og forhindrer den øvrige trafik i at komme forbi

Deltagerne blev bedt om at indikere, hvor enige eller uenige de var i, at de forskellige trafiksituationer gjorde dem vrede. Situationerne omhandlede følgende fire elementer: hasarderet kørsel, hastighed, fjendtlighed og forhindring i at komme frem på grund af andre trafikanter.

Derudover blev deltagerne spurgt om deres daglige kørselsadfærd ud fra spørgeskemaet DDDI (tabel 2). Formålet var at afdække deltagernes individuelle tilbøjelighed til at udvise aggressivitet i trafikken. Spørgsmålene omfattede tre elementer: risikovillig kørsel, aggressiv kørsel og følelsesmæssig aggressiv kørsel (tabel 2).

Tabel 2: Daglig kørselsadfærd

Kørselsadfærd

Eksempler

Risikovillig kørsel

Jeg kører, når jeg er fuld
Passagerer i min bil fortæller mig ofte, at jeg skal slappe af

Aggressiv kørsel

Jeg overfalder verbalt andre bilister, som irriterer mig
Jeg gestikulerer (fx giver fingeren, tilråb), når andre bilister irriterer mig

Følelsesmæssig aggressiv kørsel

Når jeg sidder i en trafikprop, bliver jeg meget irriteret
Jeg bruger det lange lys, når jeg er irriteret på en anden bilist

Endvidere blev de spurgt om forskellige baggrundsfaktorer, fx køn, alder, ulykkeshyppighed de seneste tre år, kørselserfaring og årligt kørselsomfang.

Resultater

Overordnet tyder resultaterne på, at deltagerne fra Nordkosovo (ingen politikontrol) blev signifikant mere vrede end deltagerne fra Serbien. Tendensen til at opleve vrede var særlig udtalt, når andre bilister var fjendtlige over for dem eller forhindrede dem i at komme frem i trafikken.     

Derudover viste resultaterne, at omfanget af deltagernes risikovillige og aggressive kørsel var signifikant højere i Nordkosovo end i Serbien. Deltagerne fra Nordkosovo var således signifikant mere tilbøjelige til at køre i påvirket tilstand, gestikulere og blokere andre bilister med deres bil, hvis den bagvedkørende kørte for tæt på.

Endvidere viste resultaterne, at køn og alder havde signifikant betydning, idet yngre bilister udviste mere risikovillig og aggressiv kørsel end ældre bilister. Tilsvarende udviste mænd mere vejvrede og aggressiv adfærd i trafikken end kvinder.

Samlet viste resultaterne, at tilstedeværelse af politikontrol var en stærk prædiktor for både risikovillig kørsel (p < .001) og aggressiv kørsel (p < .001), også efter at der var blevet taget højde for demografi.     

Konklusion

Forskerne konkluderede, at resultaterne tyder på, at forekomsten af vejvrede og aggressiv adfærd er større, når der ikke er politikontrol, også når der tages højde for demografiske risikofaktorer som køn, alder, ulykkeshyppighed, kørselserfaring og det årlige kørselsomfang.

Det understreges dog, at undersøgelsen ikke kan udlede kausale sammenhænge mellem politikontrol, vejvrede og aggressiv kørsel, idet effekten af politikontrol ikke kan isoleres. Sammenhængen mellem forekomsten af vejvrede, risikovillig kørsel og aggressiv kørsel kan således skyldes andre faktorer, som der ikke er taget højde for i undersøgelsen.

Litteratur:

Stanojevic, P., Sullman, M. J.M, Jovanovic, D. & Stanojevic, D. (2018). The impact of police presence on angry and aggressive driving. Journal of Accident Analysis and Prevention, 110, s. 93-100.   

http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-45/kosovo-og-serbien
4 JULI 2020