Billede

Følger ældre anbefalingen om at stoppe med at køre bil?

En ny undersøgelse fra Holland har fundet, at størstedelen af ældre bilister følger en fagpersons anbefaling om at stoppe med at køre bil. Undersøgelsen identificerede desuden forskellige faktorer, såsom køn, grad af kognitiv forringelse og nærveduheld, som har betydning for denne beslutning.

Af Ragnhild Holgaard og Mette Møller

Med alderen oplever mange en forringelse af den fysiske eller mentale kapacitet, hvilket kan have betydning for evnen til at køre bil sikkert. At stoppe med at køre bil kan dog have stor indflydelse på individets hverdag og kan være et svært emne for individet eller omgangskredsen at tage op.

En gruppe forskere fra Holland har kigget på, hvorvidt patienter med (begyndende) kognitive vanskeligheder følger en fagpersons anbefalinger vedr. bilkørsel, og hvilke faktorer, der har betydning for dette.

Deltagere med kognitiv svækkelse

De 172 deltagere havde alle diagnosticeret let kognitiv svækkelse, demens eller Parkinsons sygdom. Derudover mente deltagerne selv, at de havde oplevet en forringelse af deres kognitive evner. Alle deltagerne havde gyldigt kørekort og ønskede at beholde det.

Deltagelse i projektet var frivillig og indebar ikke nogen aflønning. En positiv vurdering af køreevnen kunne bruges som en fornyelse af kørekortet, men en negativ vurdering medførte ikke en inddragelse af kørekortet.

Vurdering af deltagernes køreevne

Deltagernes køreevne blev vurderet igennem to sessioner. Den første session involverede et interview med deltageren og en pårørende om blandt andet opfattet køreevne og –behov. Derudover kom deltageren igennem en neuropsykologisk udredning og testkørsel i simulator. Deltageren blev desuden screenet for visuelle og motoriske vanskeligheder, som ville forhindre sikker kørsel.

Den anden session bestod af 45 min. kørsel på veje. Sessionen blev efterfulgt af en anbefaling om at fortsætte bilkørsel (79 deltagere), at tage køretimer/-prøve (31 deltagere) eller at stoppe bilkørslen helt (62 deltagere).

3-20 måneder efter anden session gennemførte forskerne et opfølgende interview med deltageren og en pårørende via telefon. Interviewet spurgte ind til adfærd, udvikling og årsager siden køreevnevurderingen.

Flertallet fulgte anbefalingerne

92,4% af de 79 deltagere, der blev anbefalet at fortsætte med at køre bil, gjorde dette. Enkelte havde dog alligevel valgt at stoppe med forskellige begrundelser, fx at familien anbefalede det, at en fagperson anbefalede at stoppe, at deltageren selv opfattede kørsel som usikkert/stressende/ubehageligt, at deltageren følte en nedgang i sit helbred eller at deltageren havde oplevet nærveduheld.

31 deltagere fik anbefalet at tage køretimer/-prøve, og af disse var 13 stoppet med at køre – blandt andet på baggrund af anbefalinger fra kørelæreren eller en dumpet køreprøve. 18 kørte stadig og af disse tog 12 deltagere timer på en køreskole, og otte havde tilmeldt sig en køreprøve. Fem tog ikke køretimer, men flere af dem havde reduceret/begrænset deres bilkørsel.

79% af de 62 deltagere, som blev anbefalet at stoppe med at køre bil, gjorde dette. 13 deltagere fortsatte dog deres kørsel på trods af en anbefaling om at stoppe. Tre af dem havde dog reduceret/begrænset deres kørsel eller ville stoppe i fremtiden. De begrundede deres fortsatte kørsel med, at det gik fint med at køre bil, eller at de havde brug for bilen.

Hvem følger anbefalingerne?

Dem, der havde valgt at stoppe med at køre bil, var sammenlignet med dem, der forsat kørte bil, ældre, havde oftere en Alzheimers-diagnose, var i højere grad kognitivt påvirket, havde et mere forringet helbred og et dårligere syn. Tilsvarende var de oftere blevet anbefalet at stoppe med at køre bil – enten i forbindelse med undersøgelsen eller af en anden fagperson. De brugte sjældnere andre transportformer, var oftere kvinder, fandt bilkørsel mindre vigtigt og var oftere passagerer i andres biler.

Anbefalinger er vigtige

Undersøgelsen viste, at blandt deltagerne fulgte størstedelen den anbefaling, de fik vedrørende bilkørsel som følge af evalueringen af deres køreevne. Det tyder på, at sådanne evalueringer bidrager til, at bilister, som ikke længere kan køre bil sikkert, stopper med at køre bil, men at sikre bilister kan fortsætte deres bilkørsel.

Mange af dem, som stopper deres bilkørsel, gør dette på baggrund af anbefalinger fra fagpersoner eller pårørende. Dette understreger vigtigheden af, at omgangskreds og fagpersoner taler med bilister, som ikke længere kører sikkert, om deres køreevner.

 

Litteratur:

Piersma et al. (2018). Adherence to driving cessation advice given to patients with cognitive impairment and consequences for mobility. Geriatrics, 18 (1), 216.

https://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-47/Piersma-et-al
4 JULI 2020